image
image

Bonde



image


image


Link til EU-democrates
07. February 2007   print   send til ven

Fransk folkeafstemning kan give et helt nyt EU

Her er en artikel til den franske delegation DA.

Den 3. juni 1992 skrev Liberation over hele forsiden: TAK DANMARK.

Vi havde stemt Nej til Maastricht-traktatens union. På mit første møde i Europa-Parlamentet efter afstemningen stod jeg til lynchning. På det efterfølgende spurgte alle interesseret til årsagerne.

Et uventet spinkelt nej på 50,7 % havde med ét fået Åbenhed, Nærhed og Demokrati på den europæiske dagsorden. Vi vandt en række fremskridt for åbenhed, som tidligere havde været umulige. Folket havde talt eliten midt imod.

Vi var ikke mange til at organisere nej’et, og vi var med behagelige undtagelser oppe imod det meste af forretningsverdenen, fagforeningerne, politikerne og medierne.

Nu gentages historien. Den 29. maj 2005 stemmer franskmændene nej, men nu med et flertal på 55 %, som ikke så let kan omgøres. Efterfulgt af et endnu større hollandsk nej på 62 % af vælgerne ved deres afstemning 1. juni 2005.

Aldrig før har vi været i stand til at vinde så mange sejre for åbenhed og nærhed i EU.

Det danske Europaudvalg mødes nu for åbne døre og giver forhandlingsmandater til danske ministre, før de skal forhandle love i EU.

Den tyske forbundsdag kan nu modtage al den info, der er tilgængelig for tyske diplomater i Bruxelles. De kan følge lovgivningen i 300 hemmelige arbejdsgrupper under Ministerrådet i Bruxelles, som vedtager 85 % af alle EU-love.

De kan kigge med i de 3000 hovedsageligt hemmelige arbejdsgrupper under Kommissionen, som administrerer og forbereder love i EU.

Ministerrådet mødes for åbne døre under fælles beslutningstagning. Kommissionen har startet et nyt åbenhedsinitiativ, som også omfatter en registrering af lobbyister. Desværre ikke en obligatorisk som i Canada og USA.

Fra 2009 vil vi kunne se, hvem der får hvad i tilskud fra EU’s landbrugsbudget på internettet. Halvdelen af landene offentliggør allerede tallene i dag.

Siden september 2006 har Kommissionen hver uge fremsendt forslag til nye love til udtalelse hos de nationale parlamenter, om hvorvidt de overholder principperne om subsidiaritet og proportionalitet. Komissionen har også lovet at rette sig efter udtalelserne.

Det er en meget lang liste med fremskridt, som jeg har uddybet i en ny bog, som er udkommet på dansk og engelsk og kan hentes gratis på min hjemeside. Uden det franske og hollandske nej havde dette ikke været muligt.
MERCI LA FRANCE.

Det var så flot, og det var så godt at min mangeårige kollega Phillip de Villiers og Nicolas Dupont-Aignant kastede deres kræfter ind i kampen, dengang det så ud til at blive et automatisk ja. Det er den slags politikere, Europa har brug for.

Men nu er de ved at snyde jer, igen, som vi danskere blev snydt med en om-afstemning i 1993. Sarkozy vil ikke engang have folkeafstemning. Han vil lade en sammenpresset forfatning vedtage under falsk navn: mini-traktat, men i øvrigt lade kernen være urørt.

Og kernen er massiv overflytning af magt fra vælgere og folkevalgte i medlemslandene til embedsmænd og ministre i hovedstæderne og Bruxelles, fra den lovgivende til den udøvende magt. EU-Parlamentet får mere at sige, så jeg burde være glad. Men hvordan kan man glædes over en udvikling, hvor vælgerne og de nationale parlamenter mister meget mere, end vi får?

EU-Parlamentet kan kun stille ændringsforslag til Kommisisonen og Ministerrådet. Det er de ikke-valgte fædrelandsløse bureaukrater i Bruxelles, som skal afgøre, om vore forslag skal have en chance.

Med indførelse af dobbelt flertal i Ministerrådet forskubbes magten på sigt fra den fransk-tyske akse til en tysk-tyrkisk. At stemme efter folketal er ødelæggende for den hidtidige hovedsagelige konsensus-kultur, som har præget arbejdet i Ministerrådet i mange år, og særligt i de 20 år, hvor vi havde Luxembourg-forligets vetoret.

Med over 80 millioner indbygere er det ikke sært, at Angela Merkel nu slås for at slippe af med Nice-traktaten, som sidestiller de store lande i EU. Det er meget sværere at se, det også skulle være en fransk interesse…

Men både tyske, franske, danske og alle andre borgere i EU har en fælles interesse i at begrave en forfatning, som gør demokrati til st stykke bureaukrati og hemmeligt diplomati. For selv om vi har opnået store fremskridt for åbenheden, vedtages de fleste love stadig bag lukkede døre i Rådets hemmelige arbejdsgrupper, og vi ved stadig ikke, hvem der rådgiver Kommissionen i deres hemmelige arbejdsgrupper.

Vi ved bare, at vælgerne vil miste det sidste ord over mange nye lov i EU.

Kernen i demokratiet er normalt, at vi kan gå til valg, få nye flertal og derefter nye love. Denne kerne er svær at finde i EU’s indviklede lovgivningssystem. Vi tæller ikke som vælgere, Og vi skal nu heller ikke længere have lov til at udtrykke os ved folkeafstemninger.

Den nye forfatningsøvelse går netop ud på at fjerne det fra forfatningen, der kræver folkeafstemning eller giver stort besvær i nogle lande. Eliten siger, at vi vælgere har fået chancen for at stemme ja til deres forfatning. Den har vi misbrugt, så vi skal aldrig mere høres. Men alligevel have forfatningen.

Den vej er efter min mening dømt til at mislykkes. Politikerne spilder tiden med at prøve at få den igennem uden nye folkeafstemninger. Det var meget klogere - og langt mere demokratisk - at vælge et nyt direkte valgt konvent med den opgave at skrive en kort og klar forfatning, eller hvad jeg vil foretrække, en samarbejdsaftale mellem selvstændige stater, der samarbejder om grænseoverskridende problemer, som vi ikke hver sig kan løse effektivt i vort eget mationale parlament.

Så har vi som vælgere ikke noget at miste. Så vinder vi tværtimod en medindflydelse, hvor vi ellers hver for sig var magtesløse. Så ville alle europæere klappe i hænderne af samarbejdet, for vi kan ikke være os selv nok over for f.eks. klimatrusler og miljøødelæggelse.

Kan et sådant direkte valgt konvent ikke blive enige om en enkelt tekst, er der den mulighed, at føderalisterne udarbejder en demokratisk forfatning og opfinder et tilhørende europæisk folk og lader deres tekst indgå i en kappestrid med en alternativ samarbejdsaftale, som kan fremlægges af os, der siger nej til en EU-statsforfatning over medlemslandene egne forfatninger.

Lad de to forslag komme til folkeafstemning i alle lande samtidig, så får vi se, hvis model der samler størst tilslutning i de forskellige lande. Hvis alle stemmer for centralistisk forfatning, vil jeg bøje mig og acceptere flertallets røst. Men jeg vil aldrig bøje mig for lande, der ikke tør spørge deres egne vælgere.

Og jeg tror ikke, europæerne er enige med deres eliter. Hvorfor skulle vælgere dog stemme for mindre indflydelse til dem selv?

En beslutning om folkeafstemning i alle lande ville føre til en sund konkurrence om at fremlæge den korteste, klareste og lettest forståelige tekst. En tekst hvor overskrifterne er mere Åbenhed, Nærhed og Demokrati.

Det ér muligt at lave en kort tekst med alle spilleregler, hvis man ikke også vil beslutte, hvad spillereglerne til enhver tid skal føre til, uanset hvad fremtidens vælgere måtte mene.

Jeg har faktisk gjort forsøget og lavet et udkast til en samarbejdsaftale på 47 paragraffer, der kan stå på en enkelt avisside i Figaro. Så enkelt kan det gøres, hvis vi vil bruge 50 året for Romtraktaten til at skrotte forældede bestemmelser og i stedet vedtage en tidssvarende samarbejdsaftale for Europa.

Min skitse kan naturligvis ikke være det ene alternativ, men en inspiration tiol at udarbejde et fælles alternativ for de mange forfatnings-kriktikere i Europa.

Men mit udkast har én stor fordel: Den tåler at se vælgerne ved dagslys. Den har ingen organer med magt, som ikke står til ansvar for vælgerne. Den bygger Europa nedefra og op, i stedet for opefra og ned. Dens overskrifter er åbenhed i stedet for lukkethed, decentralisering i stedet for centralisering og demokrati i stedet for embedsmandsstyre.

Den egner sig til folkeafstemning, hvor vælgerne får det sidste ord over det, der skal afløse alt fra Romtraktaten til Nice-traktaten. TAK FRANKRIG, fordi jeres velsignede nej kan bringe os et nyt og vælgernært EU


image


image

Politikområder