image
image

Bonde



image


image


Link til EU-democrates
23. November 2007   print   send til ven

Folkeafstemning i Irland, men hvad stemmer de om?

Her er en artikel om folkeafstemningen i Irland.

Af Jens Peter Bonde
Medlem af EU-Parlamentet
For JuniBevægelsen

For et par dage siden var Instituttet for Europæiske og Internationale Anliggender vært for et yderst velbesøgt arrangement i Jacques Delors-bygningen i Bruxelles. Mange irske embedsmænd og borgere fra Bruxelles mødte frem for at høre den første livlige debat forud for folkeafstemningen i Irland om Lissabon-traktaten.

På denne konference lovede Dick Roche, irsk Europa-minister, at udarbejde en konsolideret udgave af Lissabon-traktaten, så de irske vælgere kunne få mulighed for at læse teksten, inden de skulle gå turen til afstemningsurnerne. Man ville vel gerne vide, hvad man stemte om i Irland?

En sådan sammenskrevet traktat burde være en selvfølge, men er det ikke. Regeringskonferencen med de 27 landes regeringsledere besluttede i sin tid, at EU-institutionerne ikke havde lov til at offentliggøre en konsolideret udgave, før den var godkendt i alle 27 medlemsstater.

Først skal den godkendes, og så kan man læse den. Det fortæller mere end de enkelte detaljer. Det bekræfter, hvad den franske præsident fortalte Europa-Parlamentets politiske gruppeformænd i sidste uge: Der er en kløft mellem vælgerne og politikerne. Lissabon-traktaten kan meget vel blive forkastet, uanset hvor den måtte blive sendt til folkeafstemning.

Hans løsning var ikke at lave en tekst, der var god nok til at blive vedtaget af vælgerne. Hans løsning var, at vi skulle afskaffe folkeafstemninger og dermed vælgernes direkte indflydelse. Det kan irerne bare ikke. Bestemmelserne i deres grundlov er for utvetydige. Deres domstole er for uafhængige. Men hvis det lykkes for den europæiske elite at slippe for folkeafstemning denne gang, kan de slappe af. Så bliver der næppe aldrig folkeafstemning i Irland eller Danmark igen om EU-spørgsmål.

Den nye forfatningstraktat kan nemlig ændre sig selv. Statsministrene kan vælge at skifte fra enstemmighed til kvalificeret flertal – vel at mærke uden at spørge vælgerne. Denne kompetence er gemt inde på en af de mange sider i den traktat, som irerne altså nu får mulighed for at læse i, inden de skal til afstemning.


image


image

Politikområder