Serviceydelser
Hr. formand
Vi har vedtaget et service-direktiv, hvor vi har overladt til Domstolen i Luxembourg at bestemme, hvad vi har besluttet.
Vi ved endnu ikke, om man vil respektere medlemslandenes overenskomster.
Vi ved ikke i hvilket omfang, det er lovligt at fastsætte nationale kvalitetskrav.
Vi ved ikke, om det er lovligt for medlemslandene at bestemme, hvad de vil have i privat og offentligt regi.
Betænkningen er derfor lige så uklar som retstilstanden. Vi venter på dommerne fra Luxembourg for at finde ud af, om vi kan beholde vore hospitaler og en lang række andre kerneydelser, som tilsammen udgør vores velfærdssamfund.
I Danmark har vi sociale borgerrettigheder til alle, som vi finansierer over høje skatter, som kun 7 % af danskerne vil sætte ned.
De 7 % skal nok blive betjent af dommerne i Luxembourg. Men hvad med flertallet? Hvem beskytter beslutningerne fra vores folkestyre?
Vi har også et flexicurity-system baseret på frivillige aftaler på arbejdsmarkedet. Hvordan kan de beskyttes.
Det er nerven i den danske socialmodel, som trues af service-direktivets uklarheder og dommeraktivismen.
JuniBevægelsen vil gerne medvirke til at skabe klare regler for et fælles marked for de tjenesteydelser, der egner sig til markedet.
Men vi vil ikke hindre medlemslandene i også at have et folkestyre til at sætte grænserne for, hvad der skal afgøres af vælgere og pengemænd.
Tak hr. formand




