Jens-Peter Bondes printside

Bondes Briefing 31.08.07

Den franske præsident Sarkozy har brudt sit løfte til de franske vælgere om en minitraktat. Sarkozys forslag fører til en over 3000 siders forfatning, uden at han laver indholdet om, skriver Bonde.
Derudover skal Rumænien i november afholde deres første direkte valg til EU-Parlamentet. EU-kritiske rumænere har været på besøg i Bondes gruppe for at få inspiration og møde fremtidige kolleger.”

Sarkozys “minitraktat” vokser fra 560 til 3000 sider
Nicolas Sarkozy er den mest populære præsident Frankrig nogensinde har haft siden Charles de Gaulle. Jeg må indrømme, at han ikke er min kop te i forbindelse med det, han har gjort med den franske folkeafstemning.

D. 29. maj 2005 gik de franske vælgere til en bindende folkeafstemning og afviste den foreslåede EU-forfatning med mere end 55 % flertal, og det på trods af at over 90 % af de valgte medlemmer af Nationalforsamlingen havde anbefalet dem at stemme ja.

Sarkozy fortalte vælgerne, at han ville skrotte forfatningen og i stedet gå efter en lille praktisk “minitraktat”. Således undgik han at diskutere forfatningen før det franske præsidentvalg. Han kunne vælges, selv om de øvrige 11 kandidater var for en ny folkeafstemning.

Efter han blev valgt til præsident, brød han sit løfte og accepterede den afviste forfatning under et nyt navn. Den britiske tænketank Open Europe har udarbejdet en sammenligning af de to tekster. Ud af 250 paragraffer er 240 identiske. 10 er blevet slettet eller ændret. Det betyder altså, at 96 % af indholdet er nøjagtig det samme.

Mht. forpligtelser er det endnu værre set fra Sarkozys “minitraktat”. I den foreslåede forfatning er 61 nationale vetoer blevet fjernet. I den nye tekst er 62 blevet fjernet. Vi har to nye for klima og energiforsyning og et mindre for intellektuel ejendom.

I den gamle tekst havde vi 105 nye lovgivningsområder og øvrige kompetencer. I den nye tekst har vi ligeledes 105.

Den afviste forfatning indeholder 560 paragraffer. Det er vanskeligt men kan lade sig gøre. De 273 sider med nye ændringsforslag til de 2800 siders grundlæggende traktater vil give os en forfatning med mere end 3000 sider!

Sarkozys “minitraktat” vokser altså fra 560 paragraffer til mere end 3000 ulæselige og uhåndterlige sider med næsten samme indhold.
Denne øvelse har et eneste formål: at undgå at spørge befolkningerne i Europa. Det er en god ide at skrive under nu på kravet om folkeafstemning på x09.eu.

Nye ordforklaringer
Jeg er i øjeblikket ved at ajourføre min euabc.com og euabc.dk med nye ord efter den seneste udvikling i forfatningsprocessen. Du kan læse de nyeste ord i bunden af briefingen (på engelsk).

Ny bog om forfatningen
Den juridiske rådgiver i min politiske gruppe, den tyske jurist, Klaus Heeger har udarbejdet en analyse af de to tekster. Du kan finde dem nederst i briefingen. Analysen bliver en del af min nye bog.

Folkeafstemning og valg til EU-Parlamentet i Rumænien 25. november
Rumænien har 34 medlemmer i EU-Parlamentet lige nu, alle udpeget af det nationale parlament. Den 25. november vil de afholde deres første direkte valg. Lige nu forbereder de politiske partier deres programmer og opstillingslister.

Den rumænske præsident Basescu forsøger at erobre valgdagen med en helt anden dagsorden. Han vil samme dag organisere en folkeafstemning om et rent nationalt emne. Formanden for partiet National Initiative Party, Cozmin Gusa, har protesteret imod den fremgangsmåde.

Hans parti har opstillet 30 kandidater, med 3 meget talentfulde, men unge, kvinder i toppen af listen. Den øverste kandidat er hans næstformand i partiet, Lavinia Sandru, som vil blive nødt til at forlade det nationale parlament, når hun bliver valgt.

I denne uge var min gruppe vært for 60 besøgende fra den nye EU-kritiske, politiske styrke i Rumænien. Vi mødtes med kommissæren for regional udvikling, Danuta Hübner, i går.
Hun forhandlede i sin tid bedre for Polen end de rumænske politikere, der helt har glemt at forhandle.
Rumæniens befolkning svarer til 57 % af den polske, men de har kun 52 % så mange stemmer som Polen. Til sammenligning svarer den nederlandske befolkning til 43 % af den polske, men de har 48 % så mange stemmer.
Malta og Luxembourg har næsten lige mange indbyggere, men Malta har en stemme mindre i Rådet. Jeg har rejst disse to uretfærdigheder i et ændringsforslag til de eksisterende traktater. Det vil blive debatteret i næste uge og sendt til regeringskonferencen.

Næste uge i Strasbourg
På mandag, den 3. september, mødes EU-Parlamentet til den første samling i Strasbourg i september. Bedre lovgivning, anvendelse af “soft law”-instrumenter og relaterede emner er på mandagens dagsorden. Jeg forbereder en tale til disse punkter.

Det berømte skibsværft i Gdansk er på dagsordenen om tirsdagen, fordi Kommissionen ikke vil tillade den nødvendige statsstøtte til fortsat at drive skibsværftet, hvor Lech Walesa i sin tid startede det historiske arbejde med at forene Europa.

Jeg har bedt mine polske kolleger undersøge den tilsvarende statsstøtte til skibsværfter i Østtyskland. Så vidt jeg husker, blev de støttet massivt i strid med alle EU-regler. Hvis de kunne støttes, burde det historiske skibsværft i deres naboby også kunne modtage statsstøtte.

Onsdag er kampen imod terrorisme på programmet. og vi vil også skulle stemme om en resolution om begrænsninger, EU vil gennemføre på de væsker, som passagerer kan tage med ombord på fly. Transportudvalget beder Kommissionen om straks at se på de EU-reguleringer, der allerede er på området.