Lamassource-Severin rapporten
Hr. Formand
Den betænkning Parlamentet vedtager i morgen, vil effektivt standse udvidelsen af EU med Tyrkiet og andre folkerige lande i Europa. Tyskland får sin indflydelse i Ministerrådet fordoblet, mens små lande får deres indflydelse halveret. Samtidig får nogle af de større lande flere pladser i Parlamentet. Tyskland bevarer stort set kompensationen for at have samme antal stemmer i Ministerrådet som Italien, England og Frankrig - selv om de nu får fuld valuta for hver tysker i Ministerrådet.
Jeg tror ikke, at de større lande vil aflevere disse gevinster igen, og de små lande kan ikke aflevere flere, hvis beslutningerne skal opfattes som legitime af vælgerne.
Jeg appellerer til de største lande om at besinde sig. Man kan ikke både stemme efter folketal i Rådet og tilnærmelsesvis også efter folketal i Parlamentet.
I USA er der lighed mellem staterne i Senatet. I Tyskland har Saarlandet med 1 mio. indbyggere 3 stemmer i Forbundsrådet mens Rheinland-Phalz har 6 stemmer med 18 mio. indbyggere. Det tyske system er retfærdigt.
Da mit land indtrådte i EF havde Tyskland 3 gange flere stemmer i Rådet end Danmark. Nu bliver det 15 gange flere.
Først havde Tyskland 3½ gange vore pladser i Parlamentet. Nu bliver det 8 gange flere. Det bliver for ulige. Det vil aldrig blive forstået af vore vælgere.
Det ødelægger EU.
Tak hr. Formand