Jens-Peter Bondes printside

JuniBevægelsens udspil: Mindre og bedre

JuniBevægelsens landsmøde vedtog udspillet til EU-konventet, med titlen “Et slankere og mere demokratisk samarbejde”.

INDLEDNING

JuniBevægelsen blev stiftet i august 1992 efter folkeafstemningen om Maastricht-traktaten 2. juni 1992 for at fastholde det danske nej til mere Union og medvirke til at skabe en europæisk modstand. JuniBevægelsen ønsker mere åbenhed, nærhed og demokrati.

JuniBevægelsen opfatter sig ikke som repræsentant for et lille mindretal af borgere i et lille land. Vi ser os selv som en del af en europæisk bevægelse, som kæmper for et mere demokratisk, fleksibelt og åbent system.

Kritik af Unionen vokser frem i alle europæiske lande. Vælgerne reagerer imod centraliseringen, senest dokumenteret med det irske nej til Nice-traktaten. Irland er det land, hvor EU-medlemskab har flest tilhængere. Alligevel har irerne stemt nej ved en folkeafstemning, hvor alle større partier anbefalede et ja. Befolkningerne i de andre medlemslande fik slet ikke lov til at stemme om Nice-traktaten. Det må ikke gentage sig ved beslutningen om den næste traktat, som vil inkludere et forslag til en fælles EU-grundlov.

 

Det bliver en stor og vigtig arbejdsopgave at sikre borgerne i alle EU’s medlemslande retten til at stemme om den næste traktat. Men det er også en svær opgave, eftersom mange unionstilhængere ikke er indstillet på at lade den næste traktat komme til folkeafstemning.

 

At vinde kravet om folkeafstemning i alle lande er det først fornødne. Vi vil give vælgerne magten igen og tillade større frihed for de enkelte lande og folk. Vi vil virke for et Demokratiernes Europa i stedet for en europæisk superstat.

Skiftende kommissærer har forsøgt at gennemføre reformer og lovet større åbenhed. Det er blevet ved løfterne. Apparatet stritter imod. Kommissionen er blevet et monster, som ikke lader sig styre demokratisk. Derfor er der opstået en tillidskrise mellem vælgere og politikere.

Ifølge Kommissionens egne meningsmålinger ønsker 60 % af de europæiske vælgere, at love skal udformes lokalt, regionalt og nationalt.

Under 20 % ønsker love vedtaget af Bruxelles. Denne grundindstilling hindrer ikke, at der samtidig er mange vælgere, som ønsker at EU skal gøre noget effektivt for miljøet, den indre sikkerhed og andre konkrete områder.

Ved de fem direkte valg til EU-parlamentet er stemmeprocenten faldet fra 62,5 i 1979 til 49,8 i 1999 i hele EU.

I Danmark har stemmeprocenten ved valg til EU-parlamentet ligget næsten konstant lavt omkring 50, hvilket er meget lavere end ved Danmarks seks folkeafstemninger og ved folketingsvalgene. Den faldende stemmeprocent betyder, at EU mangler legitimitet til at påtage sig sine mange politiske opgaver.

I modsætning hertil ønsker flertallet blandt de europæiske beslutningstagere EU udbygget til en slags forbundsstat. Dette har man forsøgt at skjule for danskerne, og JuniBevægelsen kræver, at dette kommer klart frem, samtidig med at der udarbejdes alternative scenarier for den europæiske udvikling. Ellers har vælgerne reelt ikke noget at vælge imellem.

JuniBevægelsen går principielt ind for at erstatte EU med et samarbejde i Europa, som styres af de nationale parlamenter. 

JuniBevægelsen ønsker EU-traktaterne fuldstændigt revideret for at skabe et slankere, friere og mere demokratisk samarbejde.

Alle tekster om snævrere integration, EU-rettens forrang og de såkaldte gummiparagraffer, skal afskaffes.

Dette er en proces, som JuniBevægelsen deltager aktivt i. Det følgende udspil skal ses som et led i denne proces, idet der lægges op til ændringer og en indskrænkning i EU’s kompetence især på følgende punkter:

- Genindførelse af vetoretten i vitale spørgsmål
- Afskaffelse af Kommissionens ret til selvstændigt at stille lovforslagIndførelse af en reel miljøgaranti
- Kun mellemstatsligt samarbejde om udenrigspolitik
- Ingen EU kompetence vedrørende forsvarspolitik og u-landspolitik
- Hvert medlemsland har én stemme ved afstemninger i Ministerrådet
- Danmark og de andre nordiske lande bør udtræde af Schengen-aftalen
- Danmark skal tale med egen stemme i WTO og FN
- Nedlæggelse af EU’s strukturfonde kombineret med kontingentrabat for fattige medlemsstater
- Ansøgerlandene bør have ret til undtagelser på lige fod med de nuværende medlemsstater
- Landbrugsstøtten afskaffes over fem år
- Samarbejdet skal generelt gøres mere fleksibelt.

Det skal være muligt for et land at deltage i udvalgte samarbejdsformer, men sige nej tak til andre. Derved tager vi afstand fra en ny statsdannelse og lægger hovedvægten på et åbent europæisk samarbejde, der ikke skaber skarpe skel mellem lande, der er med, og lande, der er ‘uden for’.

BESLUTNINGSFORMER

Det nuværende EU-samarbejde adskiller sig fra de fleste andre former for internationalt samarbejde ved, at der i Bruxelles kan træffes beslutninger, som gælder umiddelbart og bindende.

Love kan gælde i Danmark, selv om de ikke er vedtaget i Danmark. Love kan gælde i Danmark, selv om Folketinget er imod dem. EU-love skal også gælde i Danmark, når de er i direkte strid med danske love.

Ifølge EF-domstolen går EU-regler tilmed forud for Grundloven!

JuniBevægelsen vil kun anerkende en EU-lov, som er godkendt af det danske Folketing. Vi kræver respekt for Grundloven.

I det følgende foreslås en række skridt til indskrænkning af den overstatslige del af EU-samarbejdet. Dels kræver JuniBevægelsen en indskrænkning af de områder, hvor der kan træffes overstatslige beslutninger, og dels indføres en sikkerhedsventil i form af en national vetoret med henvisning til vitale hensyn. En sådan vetoret forudses kun at blive brugt i specielle tilfælde, og vetoretten skyder dermed kun et beskedent hul i det overstatslige princip. Det er imidlertid JuniBevægelsens vurdering, at forslaget kan blive et vigtigt skridt i en langsigtet strategi for at genoprette de nationale parlamenters autonomi.

Den nuværende beslutningsform baseret på direktiver skal afskaffes.

Enhver lov skal vedtages af Folketinget

Grundloven forlanger, at love skal behandles 3 gange i Folketinget og vedtages af et flertal for at binde danske borgere.

Så enkelt er det. Folketinget må passe arbejdet og holde Grundloven, uanset hvor mange beslutninger, der overlades til EU.

JuniBevægelsen kræver, at enhver EU-lov fremover også behandles i Folketinget.

Vi ønsker følgende ændringer:

- For umiddelbart bindende EU-LOVE (nuværende “forordninger”) må Folketingets beslutning komme før vedtagelsen i Bruxelles og bekræftes eller forkastes, når den endelige tekst er færdigforhandlet.

- For RAMMER (nuværende “direktiver”) og HENSTILLINGER (se nedenfor) må Folketinget give regeringen et forhandlingsmandat før vedtagelsen i Bruxelles, mens selve vedtagelsen eller forkastelsen af opfølgende national lovgivning skal ske efterfølgende i Folketinget.

 

 

Forskellige beslutningsmetoder

Der er over 30 forskellige former for beslutninger i EU. Det må forenkles.

Enhver EU-vedtagelse bør fremover enten være en EU-lov (forordning), en ramme eller en henstilling.

De tre metoder er væsensforskellige:

EU-loven (forordningen) er den overstatslige beslutningsform.

Rammen er overstatslig i vedtagelsesformen i EU, men bør fremover kun træde i kraft, hvis den er omsat til - og vedtaget som - en national lov. Derved bliver processen reelt mellemstatslig.

Henstillingen er den løsere mellemstatslige beslutningsform.

Det er ved valget af beslutningsform, man for hvert eneste konkrete område bør afgøre, om EU skal være et overstatsligt eller mellemstatsligt samarbejde. Om EU skal sigte mod en statsdannelse eller alene mod praktiske resultater.

EU-LOVE

Nu er det sådan, at en forordning er en almengyldig EU-lov og træder i kraft tyve dage efter offentliggørelsen i EU-tidende. En forordning gælder i alle EU-lande, medmindre der er nævnt nogle lande, hvor den ikke skal gælde.

En forordning er overstatslig. Den træder i stedet for og fortrænger nationale regler med et modsat indhold. Hvis der er tvivl om fortolkningen, er det EF-domstolen i Luxembourg, som afgør tvivlen.

For umiddelbart bindende EU-love må Folketinget’s beslutning komme før vedtagelsen i Bruxelles og bekræftes eller forkastes, når den endelige tekst er færdigforhandlet.  Forkastelsen kan ske ved henvisning til vitale konsekvenser for nationen (se senere).

Rammer

En ramme skal først træde i kraft, når den er omsat til national lovgivning i et land. Den kan forkastes i de nationale parlamenter uden henvisning til vitale konsekvenser. Man kan ikke gå til EF-domstolen og få et land dømt, fordi det har forkastet en rammelov.

De nuværende EU-direktiver er i praksis ofte lige så snærende som en forordning, mens en ramme generelt er en mere fleksibel beslutningsform. 

JuniBevægelsen vil tilbage til den oprindelige traktat og kun lade rammeafgørelser gælde, når de er omsat til national lovgivning af et folkevalgt parlament.

Hvis man ønsker den direkte virkning på et område, må man fremover vedtage en forordning. Man skal ikke kunne fifle sig frem. 

Henstillinger

Hvis man ønsker, at landene skal være friere stillede, kan man i stedet vælge en henstilling. En henstilling er ikke juridisk bindende. Man kan ikke gå til EF-domstolen og få et land dømt, fordi det ikke har efterlevet en henstilling.

 

 

Lovgivning

Flertalsafgørelser

I dag er hovedreglen i Traktaten såkaldt simpelt flertal, hvor 8 af 15 lande kan vedtage en lov.

Omkring 80 % af beslutningerne i EU’s Ministerråd vedtages dog i dag med kvalificeret flertal, hvor landene har forskellig vægt. De fire største lande har hver ti stemmer, Spanien har 8. Grækenland, Belgien, Nederlandene og Portugal har hver 5. Sverige og Østrig 4. Finland, Irland og Danmark 3. Luxembourg 2.

Der er i alt 87 stemmer. Der skal 62 til en afgørelse med kvalificeret flertal.

Et land - en stemme

JuniBevægelsen foreslår, at landene fremover får én stemme hver i Ministerrådet, og at man kun opererer med 3 forskellige former for afgørelse: Enstemmighed, simpelt flertal og 75 % kvalificeret flertal.

EU-parlamentet

I dag vedtages lovene af Ministerrådet efter forslag fra Kommissionen. EU-parlamentet deltager i lovgivningsprocessen gennem forskellige procedurer. JuniBevægelsen mener, det bør rationaliseres til én enkelt beslutningsform: Forligsproceduren.

Gennem forligsproceduren kan EU-parlamentet komme med ændringsforslag og nedlægge veto mod et lovforslag.

JuniBevægelsen foreslår, at forligsproceduren anvendes alle steder, så ingen lov kan vedtages endeligt i Ministerrådet, uden den har været til offentlig behandling i EU-parlamentet.

EU-parlamentets magtmiddel: det mulige veto, bør dog kunne omstødes af de nationale parlamenter, som bedre repræsenterer vælgerne end EU-parlamentet.

EU-parlamentet skal have øgede kontrolbeføjelser, så parlamentarikerne bedre kan medvirke til at afsløre spild og svindel med EU-midler.

Kommissionen

I dag har Kommissionen eneret på at stille lovforslag, og ingen folkevalgte i noget land kan komme med et forslag til en ny lov.

Kommissionen har også eneret til at fortolke, om EU har kompetence på et område, eller om lovene skal vedtages i de nationale parlamenter.

I dag kan et forslag fra Kommissionen kun omgøres af et enstemmigt Ministerråd. Det giver de ikke-valgte i Kommissionen en alt for stor magt i beslutningsprocessen.

Nærhedsprincippet er ikke noget værd, når det er folk i Bruxelles, der skal afgøre, hvad man er bedst til i medlemslandene.

Det bør ændres.

Det er de enkelte nationale parlamenter , der skal stille lovforslag og fortolke nærhedsprincippet. På denne måde vil nærhedsprincippet blive kontrolleret nedefra og op. Kommissionen skal kun kunne udarbejde et lovforslag, hvis det ønskes af et flertal af de nationale parlamenter repræsenteret af de pågældende fagministre.

JuniBevægelsen foreslår derfor, at Kommissionens ret til selvstændigt at stille lovforslag afskaffes. Det samme gælder Kommissionens ret til at fortolke nærhedsprincippet.

Der skal være fuld åbenhed om arbejdet i Forvaltningskomitéerne under Kommissionen.

Vetoret i vitale spørgsmål

Fra 1966 til 1982 blev alle EF-beslutninger i praksis taget enstemmigt. Luxembourg-forliget garanterede vetoret i alle vitale spørgsmål.

Dette forlig er nu gemt bort, og i praksis stemmes der om lovene. JuniBevægelsen foreslår, at vetoretten i vitale spørgsmål indsættes i den næste traktat. Det har betydning i forbindelse med EU-love. Hvis Ministerrådet således ved flertalsbeslutning vedtager en forordning, som efterfølgende forkastes i Folketinget, skal Danmark kunne nedlægge veto mod denne forordning.

Spørgsmålene skal for det enkelte land være så vitale, at landets statsminister er parat til at forsvare sit veto på et topmøde.

Selv i et EU med 30 lande må folkestyret ikke sættes ud af kraft på områder, som et folk anser for vitale.

Derfor er man nødt til at have vetoretten i vitale spørgsmål som en nødbremse.

Åbenhed

Få lovene gjort læsbare

EU-lovgivningen er i dag så indviklet, at den kun kan forstås af specialister.

EU-love bør gøres læsbare ved, at alle lovændringer skrives ind i hovedloven. Love om samme emne bør samles og have et nummer og et navn. Sammen med en slankning af EU-samarbejdet bør lovmængden komme ned under 1000 love.

Almindelige borgere skal i det mindste have en chance for at kunne slå op i en lov.

Alle love bør være gratis tilgængelige for borgerne på biblioteket og internettet. 

Afskaf hemmelige erklæringer

JuniBevægelsen forlanger, at alle hemmelige erklæringer offentliggøres. Det er ikke nok, at man er ophørt med at lave nye, hemmelige erklæringer. Vi må også have de eksisterende erklæringer gjort tilgængelige.

Indfør fuldstændig åbenhed

I dag vedtages love i EU på lukkede ministerrådsmøder.

Forhandlinger om nye love bør ske for åbne døre i Ministerrådet.

Afstemningerne bør være offentlige, og alle stemmeafgivelser offentliggøres.

Der bør også indføres en moderne forvaltningslov, som giver borgerne aktindsigt i forvaltningen efter principperne fra de lande, der er nået længst med hensyn til åbenhed.

 

 

 

En anden vision - problemer og løsninger

 

Den samlede oversigt – EU-traktaten – er i virkeligheden en slags kompetence-katalog. Problemet er, at der ikke er opstillet klare grænser for, hvad der er EU opgaver, og hvad de nationale stater selv kan afgøre.

 

 

Vi vil her gennemgå de forskellige områder og antyde nogle af problemerne og de mulige løsninger ud fra JuniBevægelsens erfaringer.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal foregå mellemstatsligt. Der skal ikke udvikles stormagter, der undergraver i stedet for at styrke FN. Hvert land skal genvinde sin udenrigspolitiske handlekraft, og det skal igen blive muligt at udvikle en nordisk udenrigspolitisk profil og en nordisk stemme i FN.

Landene i EU kan herefter samarbejde bilateralt eller multilateralt om konkrete indsatser, som styrker freden. De enkelte lande genvinder deres egne, frie stemmer i FN, WTO og andre internationale organisationer.

Forsvarspolitik

Der skal intet militært samarbejde være i EU. Forsvar af Danmark kan fortsat finde sted gennem NATO. Fredsbevarende aktioner kan foregå i FN og OSCE. Indtil det militære samarbejde helt flyttes fra EU, skal det være mellemstatsligt og bør forblive mellemstatsligt.

EU’s selvstændige udrykningskorps, Rapid Reaction Force, har den officielle opgave at kunne udføre fredsskabende aktioner - endog uden anmodning fra FN. Den er opbygget som et militær, der også kan bruges til angreb. Dette er begyndelsen på et fælles EU-forsvar.

JuniBevægelsen vil bekæmpe enhver udvikling i den retning.

Ingen Supermagt

JuniBevægelsen har altid været imod at give EU-samarbejdet en militær dimension. Koblingen af militær med økonomisk dominans kan skabe en farlig supermagt.

Alle hidtidige stormagter og supermagter har brugt deres militær til at varetage egne interesser.

Økonomisk udligning mellem rige og fattige lande er en bedre fredsskabende foranstaltning. Europæiske lande bør anvende økonomiske midler hertil i stedet for at anvende ressourcer på militær.

JuniBevægelsen vil fortsat virke for, at militæret adskilles fuldstændigt fra EU.

Den danske forsvarsundtagelse

Vi kritiserede den danske undtagelse for at være uholdbar, da den blev anvendt som lokkemad ved afstemningen i 1993. Den blev konstrueret for siden at kunne ophæves. Den har aldrig været tænkt permanent af alle, der underskrev Det Nationale Kompromis.

Danmark er et af de lande, der har deltaget mest i fredssikring gennem FN. Hvorfor skulle vi pludselig holde op med det? Tilhængerne har fortolket forbeholdet på absurd måde, så det binder os til en militær union, men fratager os medbestemmelse.

Tilhængerne bruger nu forbeholdet til at true os med, at vi så ikke kan deltage i fredssikring. Selvfølgelig både kan og vil vi det. Folketinget kan til enhver tid beslutte at tage del i fredsskabende aktiviteter, og bør gøre det hver gang, der foreligger et mandat fra FN eller OSCE.

Forbeholdet hindrer ikke Danmark i at deltage i EU-aktioner om konfliktløsning og humanitært arbejde.

RETSPOLITIK

Visum- og asylregler

JuniBevægelsen vil ikke acceptere, at bindende flertalsbeslutninger i EU kan bestemme dansk asylpolitik.

JuniBevægelsen ønsker frivilligt samarbejde mellem landene om fælles visum- og asylregler.

Området bør flyttes væk fra den overstatslige søjle og styres med rammer og henstillinger, uden mulighed for at den overnationale domstol kan gribe ind mod landene.

Vi frygter flertalsbesluttede tvangskvoter, hvor flygtninge vil blive dårligt behandlet.

JuniBevægelsen foreslår, at der i EU’s budget stilles midler til rådighed til EU-lande og ikke-EU-lande med mindre nationalprodukt pr. indbygger end EU’s gennemsnit, der tager imod FN-kvote-flygtninge, og behandler dem i overensstemmelse med FN’s konventioner.

Indvandring

JuniBevægelsen er tilhænger af frivilligt samarbejde mellem landene om indvandring og ser gerne minimumsrammer og henstillinger for indvandreres vilkår.

Samarbejde om indvandring skal være en del af det frivillige samarbejde, hvor Domstolen ikke skal kunne dømme.

POLITI OG TERRORBEKÆMPELSE

Vi vil have ret til selv at bestemme arten og omfanget af grænsekontrollen og ønsker Danmark og resten af Norden ud af Schengen-samarbejdet. Vi bør naturligvis samarbejde med de andre EU-lande, også om problemer i grænseområder, men ikke være underkastet Schengen-aftalens bindinger.

Europol er i dag en fælles politimyndighed med omkring 300 ansatte i Haag. Europol bør ikke udbygges til en europæisk pendant til det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Europol bør alene have mandskab udstationeret fra medlemslandene. De ansatte bør være underkastet kontrol fra de nationale parlamenter og bør ikke have immunitet som i dag.

Samarbejdet bør ske gennem rammer og henstillinger, men uden EU-love. Domstolen skal ikke kunne dømme i det retspolitiske samarbejde mellem landene.

Danmark bør samarbejde med EU-landene om at bekæmpe international terror. Vi skal dog ikke udlevere mistænkte danskere, før danske domstole har taget stilling til anmodning om udlevering.

Vi skal heller ikke tilsidesætte almindelige retspolitiske holdninger i effektivitetens navn. Et velfungerende retssamfund er en forudsætning for og et levende demokrati. En generøs u-landspolitik er det bedste værn mod terrorisme.

Indre marked og handelspolitik

Erhvervslovgivning er et af EU’s kerneområder, men heller ikke her skal Bruxelles bestemme alt, idet EU på erhvervsområdet kun skal fokusere på det grænseoverskridende og holde sig fra det rent lokale. Her skal nationalstaterne have eneret på beslutninger.

Behov for fælles regler behøver ikke begrænse folkestyret. De fælles regler bør tilrettelægges, så de udvider folkestyret ved at give vælgerne og de folkevalgte en medindflydelse på områder, hvor man ellers ikke havde noget at skulle have sagt.

Told

EU er en toldunion med fælles toldsatser udadtil og ingen told i den indbyrdes samhandel. JuniBevægelsen vil bevare den toldfrie handel i EU og udstrække den til flest mulige lande i verden.

JuniBevægelsen vil have toldfri samhandel med alle lande, der giver toldfri adgang til deres markeder. Vi vil give ensidig adgang til de fattigste lande i verden, uden de skal give os fri adgang til deres markeder.  Ansøgerlandene bør have overgangsordninger af lignende art. Styringen må ske gennem EU-love.

Kapital og betalinger

EU-traktaten garanterer friheden til at flytte kapital over landegrænserne. Denne frihed gælder i dag universelt med verdenshandelsorganisationens og valutafondens velsignelser.

JuniBevægelsen støtter indførelse af den såkaldte Tobin-skat på internationale betalinger under forudsætning af, at en væsentlig del af provenuet anvendes til fordel for de fattigste udviklingslande.

Vi vil ikke støtte en Tobin-skat, hvis den blot skal være en ekstra indtægt til EU-kassen.

Regler for fri bevægelighed af kapital bør styres med rammer.

Konkurrence

JuniBevægelsen mener, at reglerne om misbrug af dominerende stilling bør håndhæves skrappere ved at give borgere, virksomheder og forbrugersammenslutninger lettere mulighed for at klage direkte til Kommissionen og Domstolen.

Misbrug bør som i dag kunne give bøder, som skal idømmes af en uafhængig instans.

Konkurrenceregler er en nødvendig del af et fælles marked og bør derfor kunne styres med EU-love.

Statsstøtte

Det er også nødvendigt at have fælles regler om statsstøtte, hvis landene ikke skal konkurrere med hinanden på størst mulige statstilskud.

Den nærmere afgrænsning og regelfastsættelse omkring statsstøtte bør ske som EU-love, fordi reglerne er en nødvendig del af det fælles marked.

Forbud mod restriktioner

EU-traktaten forbyder enhver form for begrænsning af den indbyrdes samhandel mellem landene. JuniBevægelsen vil kræve mulighed for, at hensyn til miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed og forbrugerbeskyttelse kan begrunde undtagelser fra Traktatens forbud mod restriktioner.

Så længe et område ikke er harmoniseret, må landene selv kunne beslutte undtagelserne. Når et område er harmoniseret, bør der udover sikkerhedsklausuler for akut opstående problemer gives en generel adgang til at anvende en reel miljøgaranti.

I de enkelte rammer indsættes sikkerhedsklausuler og ret til at anvende en miljøgaranti til at beskytte miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed og forbrugere.

Garantien skal anvendes uden diskrimination.

Etableringsret

Retten til at etablere virksomhed overalt i EU garanteres af EU-traktaten. Den gælder også i de fleste andre europæiske lande, og JuniBevægelsen vil ikke foreslå en ændring af den frie etableringsret.

Men vi vil give landene mulighed for at knytte vilkår til etableringen, når disse vilkår anvendes ensartet over for indenlandske og udenlandske virksomheder.

Det bør for eksempel være tilladt for et land at stille skrappere krav om reserver for pengeinstitutter og forsikringsselskaber, så kunderne ikke risikerer at miste deres opsparing eller forsikring ved et kursfald på aktier.

Etableringsretten bør styres gennem rammer, som fortolkes af medlemslandene.

Arbejdskraft

EU-traktaten garanterer den frie bevægelighed for arbejdskraft over grænserne. JuniBevægelsen vil ikke foreslå denne bestemmelse ændret, men vi vil udstrække den til landene i Øst- og Centraleuropa fra det tidspunkt, de måtte ønske det.

Vi vil give hvert land ret til selv at beslutte minimumskrav for løn- og arbejdsvilkår.

JuniBevægelsen vil specielt fremhæve fagbevægelsens ret til at anvende overenskomster til at dække enhver form for arbejde i Danmark. Der bør under gensidighed kunne laves undtagelser for servicemedarbejdere, reparatører og andre personalegrupper, der kommer for at løse enkeltopgaver.

Sådanne undtagelser skal kunne gives af arbejdsmarkedets parter, men ikke kunne gennemtvinges af Unionens institutioner.

Arbejdskraftens bevægelighed bør styres gennem rammer, som fortolkes af medlemslandene.

De sociale minimumskrav, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, skal vedtages med enstemmighed.

Varer og Tjenesteydelser

EU-traktaten garanterer den frie ret til at sælge varer og tjenesteydelser i andre lande. Men JuniBevægelsen vil give landene mulighed for at knytte vilkår til anvendelsen, under forudsætning af, at der ikke diskrimineres. Styringen skal foregå gennem EU-love samt rammer, som fortolkes af medlemslandene.

Folkestyret må for eksempel kunne stille krav til uddannelse og bemanding for plejehjem og daginstitutioner, så der ikke bliver frit slag for billige pasningsordninger.

En kommune må også kunne stille særlige krav om behandling af farligt affald.

Borgere må have ret til at beslutte, om de vil have tjenesteydelser leveret gennem offentlige foretagender og/eller private.

EU skal ikke kunne kræve, at opgaver udliciteres på områder, hvor en nations borgere måtte foretrække offentlige løsninger.

Egen stemme i WTO

Multinationale virksomheder holder sig ikke til EU-markedet. De virker i store dele af verden og bør derfor også mødes af regler, der gælder for hele verden.

Danmark taler ikke med egen stemme i WTO, idet Kommissionen repræsenterer alle EU’s medlemsstater. JuniBevægelsen vil kæmpe for, at Danmark kommer til at tale med sin egen stemme i WTO. JuniBevægelsen går ind for at hensynet til miljø og sundhed går forud for kommercielle interesser i forbindelse med den økonomiske globalisering.

Miljøregler for handel

Det er JuniBevægelsens principielle opfattelse, at miljøhensyn bør gå forud for kommercielle hensyn. Den fælles erhvervslovgivning i EU kan ikke stå alene. Et fælles marked må også have fælles minimums-regler for sikkerhed, sundhed, forbrugerbeskyttelse, sociale standarder, arbejdsmiljø og miljø.

Ingen virksomhed skal kunne konkurrere på statstilskud. Men man skal heller ikke kunne konkurrere på børnearbejde, livsfarligt arbejdsmiljø, miljøsvineri og farlige eller usunde produkter.

EU har i dag en sådan lovgivning omkring det indre marked. JuniBevægelsen medvirker efter bedste evne til at gøre lovene så gode som mulige. Vores parlamentarikere stemmer altid for de højeste standarder for beskyttelse af for eksempel sundheden og miljøet. Regler på disse områder styres af rammer.

Men selv når det lykkes, rejser høje standarder to problemer:

1. En reel miljøgaranti

Traktatens krav om høje miljøstandarder er ikke altid det samme som de højeste standarder. Landene med den bedste lovgivning tvinges alt for ofte til at forringe deres egen lovgivning til fordel for de fælles regler. 

Her må den såkaldte miljøgaranti indføres efter den oprindelige hensigt, så den uden betingelser giver hvert land ret til at bevare eller indføre højere standarder, end det som besluttes med en flertalsafgørelse i EU.

Miljøgarantien skal anvendes ensartet over for egne og udenlandske produkter, så den ikke bliver et skalkeskjul for protektionisme, der blot sigter på at holde udenlandske produkter ude fra eget marked.

2. Hjælp til fattige lande

Når rige lande benytter miljøgarantien, bør de også være villige til at bidrage til udviklingen af miljøet i de fattigste lande, så anvendelsen af miljøgarantien ikke i de fattigste lande blot ses som diskrimination mod deres produkter - som de riges protektionisme.

Med høje fælles standarder opstår der problemer for ansøgerlandene i Øst- og Centraleuropa, der får svært ved at leve op til vore standarder, her og nu.

For Øst- og Centraleuropa bør der bevilges undtagelser, så EU-kravene kun skal opfyldes af nye virksomheder og ved eksport. Man skal ikke lukke et stort antal virksomheder. Det vil skabe store sociale problemer og have betydelig negativ virkning for miljøarbejdet.

Her må der findes en passende balance, så EU skaber højere standarder for forbrugerne og miljøet uden at skabe nye sociale problemer.  Styringen skal ske gennem rammer.

 

Landbrug og fiskeri

EU’s landbrugspolitik må ikke skade lande uden for EU

Unionens nuværende støtte til landbruget er til stor skade for lande uden for EU. Den giver andre lande ulige konkurrencevilkår både på det internationale og nationale marked,  fordi EU’s landmænd kan dumpe priserne på landbrugsprodukter på verdensmarkedet. Samtidig hindres andre landes eksport af landbrugsprodukter.

En anden landbrugspolitik

JuniBevægelsen ønsker støtten til landbruget afviklet over 5 år med 20 procent pr. år. Nye medlemslande skal fra begyndelsen have samme vilkår som de nuværende medlemmer.

JuniBevægelsen ønsker at hæve de veterinære standarder, dyrebeskyttelsen og fødevarernes kvalitet. JuniBevægelsen mener, at de enkelte lande skal have lov til at genindføre de veterinære grænser.

JuniBevægelsen ønsker at støtte forskning i nye fødevarer, og foranstaltninger til at give bedre sikkerhed, sundhed og miljø. Det skal ske på mellemstatsligt niveau i form af rammer.

Som borgere har vi en fælles interesse i at gavne miljøet i hele verden og gennemføre den bedst mulige miljølovgivning for landbrugserhvervet i hele EU.

Fiskeri

Fastsættelse af fangstmængder bør kunne ske som en flertalsbesluttet forordning, når kvoterne er i overensstemmelse med den biologiske rådgivning. Indretningen af fiskeriet bør derimod besluttes ved rammer og henstillinger.

 

Tilskud

Svindel og spild

Analytikere har vurderet, at op til 10 % af EU’s budget direkte svindles bort. Der frådses og spildes mere, end der svindles. Embedsmænd i EU får oftest to-tre gange så meget i løn som nationale embedsmænd.

EU’s administration er både dyr og dårlig.

EU har en række ordninger, som ingen parlamenter ville tillade, hvis de hver for sig skulle betale regningen.

Fjern tilskudsordninger

Den oprindelige hensigt med strukturfondene var en omfordeling til fordel for fattigere mennesker og regioner. Det blev ikke helt sådan.

JuniBevægelsen foreslår en radikal reform af strukturfondene i to faser.

I første fase fjerner man ethvert tilskud til den rigeste halvdel af EU-landene og lader de sparede midler overføre til Øst- og Centraleuropa.

I anden fase fjerner man alle fondene og erstatter dem med en budgetreform. De fattigste lande kan så i stedet få nedsat deres betaling af kontingentet til EU. De allerfattigste lande kan helt slippe for at betale kontingent.

Med en sådan reform ville der blive større udligning mellem rige og fattige end i dag.

 

Arbejdsmarked og sociale forhold

Ret til overenskomster

Det er urealistisk at få den danske aftalemodel gjort til den fælles metode i EU, selv om vi skulle synes, at vores metode er bedst.

Løsningen er derfor, at vi må medvirke til, gennem rammer, at skabe de højest mulige minimumsbetingelser for alle europæiske lande, men samtidig sikre os selv ret til at regulere arbejdsmarked gennem frivillige overenskomster i Danmark.

Vi forlanger, at de andre lande respekterer vores tradition. Men vi forlanger ikke, at de overtager vores model.

Beskæftigelse

JuniBevægelsen vil gerne samarbejde med de andre lande om jobfremme. Det kan ske gennem den såkaldte Lissabon-metode som frivillig koordination, og ikke gennem bindende regler.

Beslutningsformen bør derfor være henstillinger.

Sociale forhold

JuniBevægelsen vil ikke acceptere EU-indblanding i vores sociale sikring af medborgerne.

Vi har en overvejende skattefinansieret social model, hvor vi ud fra et princip om lighed giver sociale borgerrettigheder til alle, uanset om de har været på arbejdsmarkedet eller ej.

Denne model vil vi ikke droppe.

JuniBevægelsen erkender, at den danske model er under pres, ikke bare fra EU, men også fra den større mobilitet, en ændret befolkningssammensætning og udgifternes stadige vækst både i Danmark og udlandet.

JuniBevægelsen opfordrer derfor til, at Folketinget nedsætter en velfærdskommission, som kan komme med gennemarbejdede forslag til, hvordan vi kan sikre det lighedens princip, som ligger bag den danske model.

Det bliver ikke let. Der bliver sikkert mange svære grænsetilfælde at tage stilling til, men JuniBevægelsen vil kæmpe for, at lighedsprincippet i den danske model bevares.

Sundhed

Samarbejde om sundhed flyttes til FN‘s verdenssundhedsorganisation, WHO’s Europakontor, der dækker hele Europa.

 

Økonomisk og monetær politik

Den økonomiske politik

De enkelte lande skal have fuld frihed til at indrette deres økonomiske politik efter landets samfundsmæssige prioritering, for eksempel i forhold til beskæftigelsesmæssige og miljømæssige hensyn. JuniBevægelsen er tilhænger af, at landene samarbejder om at koordinere den økonomiske politik, så man i fællesskab kan undgå kriser. Men dette bør alene ske gennem henstillinger.

Den monetære politik

JuniBevægelsen går imod indførelsen af euroen og en fælles økonomisk politik, dirigeret af bankdirektører i Frankfurt og Bruxelles. Nationalbanken og Folketinget skal fortsat styre Danmarks økonomiske og valutariske politik samt deltage i internationale aftaler til undgåelse af økonomiske kriser i alle dele af verden.

JuniBevægelsen mener, at ansøgerlandene bør have ret til undtagelser på lige fod med de nuværende medlemslande. For eksempel skal ansøgerne have ret til selv at bestemme, om de vil med i Møntunionen og have fælles pengevæsen med eurolandene, eller om de vil bevare deres egen valuta som Danmark, Storbritannien og Sverige.

Samarbejdet bør vedtages gennem henstillinger.

Skattelovgivning

JuniBevægelsen er imod, at man bruger skattemæssig dumping til at tiltrække investeringer og produktion. Derfor kan JuniBevægelsen acceptere minimumsafgifter.

Afgiftslovgivning bør ske i form af rammer, som fortolkes af medlemslandene.

JuniBevægelsen er tilhænger af frivilligt samarbejde mellem landene om andre skatter. Regler herfor bør kunne vedtages som enstemmigt besluttede rammer eller flertalsbesluttede henstillinger til landene.

 

Energi, transport, kommunikation og fysisk planlægning

ENERGI

Medlemslandene bør selvstændigt prioritere deres energipolitik. De bør selv bestemme valget af energiformer, fastsættelsen af energiafgifter og opkrævningen af udligningsafgifter ved import. Graden af liberalisering og privatisering af energisektoren skal være et nationalt anliggende.

TRANSPORT OG KOMMUNIKATION

Medlemslandene bør samarbejde om grænseoverskridende transport og kommunikation, herunder transeuropæiske netværk. Samarbejde styres gennem rammer eller henstillinger.

FYSISK PLANLÆGNING

Regler om arealanvendelse, byplanlægning m.v. forbliver nationale anliggender. EU kan kun vedtage henstillinger og kun ved enstemmighed.

Kultur og uddannelse

Kultur

Samarbejde om kultur flyttes til Europarådet, hvor alle europæiske lande er med. Det Indre Markeds regler må aldrig anvendes på kultur. De enkelte lande definerer selv, hvad de forstår ved kultur.

Uddannelse og erhvervsuddannelse

Samarbejde om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og udveksling blandt de lande, der er interesserede, bør kunne ske gennem henstillinger, men aldrig som EU-love.

Andre spørgsmål om uddannelse gøres til direkte national kompetence igen.

Forskning og teknologisk udvikling

Fælles forskningsprojekter kan vedtages som rammer for de lande, der er interesserede i at medvirke. Det er vigtigt at inddrage de nationale forskningsråd for at sikre de faglige kriterier.

Ungdomspolitik

Afsnittet udgår af Traktaten. Landene kan selv tage ansvar for ungdomspolitik.