Jens-Peter Bondes printside

Bondes Briefing 12.03.08

I Bondes Briefing kan du i denne uge læse om det kommende topmøde i Bruxelles. Endvidere kan du læse om, hvad der sker i Irland i forbindelse med den kommende folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

Torsdag den 13. marts skal statsministrene mødes til det såkaldte forårstopmøde i Bruxelles. Drøftelserne er blevet omhyggeligt forberedt, og som sædvanligt foreligger der allerede et referat fra møder af, hvad de skal sige og beslutte.

Forårstopmøderne beskæftiger sig normalt med økonomiske problemer og den såkaldte Lissabon-proces, som ikke har noget at gøre med Lissabon-traktaten.

Jeg har fremsat et forslag til drøftelse på topmødet, da det er det første topmøde efter den såkaldte Laval-sag. Det er et forslag til protokol, som skal vedføjes Lissabon-traktaten. Formålet er at modvirke eventuelle fremtidige konsekvenser af Laval-sagen.

Den 18. december 2007 besluttede EU-Domstolen at anvende chartret om grundlæggende rettigheder i forbindelse med strejkeretten på en måde, som er meget negativ for lønmodtagerne. Strejkeretten kan kun begrunde en fravigelse fra princippet om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser i tre tilfælde: den offentlige sikkerhed eller orden eller sundhedshensyn.

Denne dom betyder, at det nu er lovligt for udlændinge at arbejde for € 9 i timen i Irland, selv om de fleste irske lønmodtagere tjener det dobbelte. I Danmark har vi ingen lovbestemt mindsteløn. Vi har derimod mindstelønninger, som er fastsat i kollektive overenskomster. Men de dækker kun medlemmerne af fagforeningerne og arbejdsgiversammenslutningerne.

Teoretisk er det fuldt ud legalt at betale en lønmodtager 50 øre i timen. Ifølge dommerne i Luxembourg er en så lav løn acceptabel. Laval-sagen forbyder faglig konflikt mod udenlandske virksomheder, der betaler mindre end den normale overenskomstløn eller den officielle mindsteløn.

Jeg har beskrevet denne revolutionære sag i tidligere nyhedsbreve. Generalsekretæren for den europæiske fagbevægelse, John Monks, har også foreslået, at der føjes en protokol til Lissabon-traktaten. Efter min opfattelse, er det den eneste effektive løsning.

En erklæring er ikke juridisk bindende.

En afgørelse fra Det Europæiske Råd er muligvis bindende for medlemsstaterne, men er ikke bindende for EU-institutionerne og navnlig ikke for den uafhængige EU-Domstol i Luxembourg.

De har valget mellem to principper. Fortolkningen vedrørende fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser kan kun ændres gennem en ny kendelse fra Domstolen selv eller gennem en ny bestemmelse i traktaten, som forbyder den nuværende ordlyd. Protokoller og artikler i traktaterne har i princippet samme retskraft.

Jeg gjorde opmærksom på problemet allerede under konventet om chartret om grundlæggende rettigheder og igen under forfatningskonventet. I sin tid udarbejdede jeg et forslag til en bestemmelse i samarbejde med LO. Desværre blev det ikke vedtaget og ikke en gang behandlet seriøst. Mit nye forslag til en snævert formuleret protokol med denne ordlyd: “Unionen tillader medlemsstaterne at regulere deres egne arbejdsmarkeder. Fagforeninger har ret til at indlede en konflikt, hvis formålet er at få kollektive overenskomster overholdt af udenlandske selskaber, som driver virksomhed i landet med udenlandsk arbejdskraft, også i løbet af de første tre måneder af disse arbejdstageres ophold i landet. Gennem denne protokol ophæver Unionen alle former for fremtidige negative konsekvenser for fagforeningerne af Domstolens dom af 18. december 2007 (Laval-sagen).”


Det Nationale Forum i Irland

Jeg var i Irland for at tale i Det Nationale Forum den 6. marts. Ministeren for europæiske anliggender, Dick Roche, udsendte en pressemeddelelse med bemærkninger til det, jeg sagde - inden jeg begyndte at tale.

Det er moderne regerings-spin. Slå budbringeren ihjel, inden du hører budskabet.

Under mødet offentliggjorde regeringen lovforslaget om at acceptere irsk medlemskab af den nye Union, som etableres gennem Lissabon-traktaten, hvis samtlige medlemsstater accepterer.

Efter min opfattelse indebærer denne ordlyd, at regeringen ønsker at gøre folkeafstemningen til en folkeafstemning om medlemskab af EU som sådan.

Jeg har mange forbindelser til de forskellige nej-bevægelser, men jeg har ikke mødt en eneste, som ønsker, at Irland skal forlade EU.

Udmeldelse af EU kan kun ske med folkelig opbakning. Spørgsmålet er derfor fuldstændig irrelevant, men kan meget vel blive med mest brugte argument fra ja-siden af en simpel grund: Der er ikke et eneste godt argument for at de mindre medlemsstater godkender denne traktat. Regeringen har i hvert fald ikke fremsat gode argumenter for at godkende de nye bestemmelser om beslutningstagning.




Irland accepterer, at Lissabon-traktaten har forrang frem for den irske forfatning

I den forkastede forfatning artikel I-6 blev det udtrykkeligt fastslået, at fællesskabsretten havde forrang frem for den nationale ret. Hvis der var modstrid mellem en national lov og en EU-bestemmelse, skulle den nationale lov ophæves. Det har været situationen siden 1964, hvor domstolen i Luxembourg traf denne forfatningsmæssige beslutning med 4 stemmer mod 2 (Hvis rygterne taler sandt. Domstolens forhandlinger er nemlig hemmelige) imod de oprindelige medlemsstaters ønske.

Da de franske og nederlandske vælgere forkastede forfatningen, fortale politikerne vælgerne, at denne klare bestemmelse var blevet slettet. Den blev imidlertid ikke slettet, men flyttet til erklæring nr. 27, der bliver til erklæring nr. 17, når Unionen offentliggør den konsoliderede udgave.

Det juridiske indhold er det samme.

Statsministrene har også sagt, at de har afskaffet betegnelsen forfatning og ændret den til en normal traktat. Men i erklæring nr. 17 accepterer de også samtlige domme fra Domstolen, herunder en dom fra 1986 med sagsbetegnelsen “De Grønne”. Heri fastslår Domstolen, at retssystemet i Den Europæiske Union er et forfatningsmæssigt retssystem. Dette uddybes yderligere i udtalelse nr. 1 fra 1991 om EØS-aftalen. Ifølge Domstolen udgør de grundlæggende traktater allerede en forfatning for Europa, uanset om Lissabon-traktaten bliver godkendt eller ej.

Det nye i Lissabon-traktaten er, at medlemsstaterne udtrykkeligt anerkender Luxembourg-Domstolens meget kreative - eller ulovlige - bestræbelser på at videreudvikle forfatningen.

De fleste medlemsstater har endnu ikke anerkendt fællesskabsrettens forrang frem for deres nationale forfatninger.

Juridisk betyder det, at Irland forsvinder som en suveræn stat. Irland vil for fremtiden blive en delstat i en ny international enhed, som kaldes “Unionen”.

Teksten er krystalklar. Tak til min gamle ven Dick Roche.

Det eneste åbne spørgsmål er, om de irske vælgere vil acceptere denne ordlyd og omdanne sig selv til 0,85 % af stemmerne i Rådet og stedet for at forblive et demokratisk land i et demokratiernes Europa.

Mødeperioden i Strasbourg

I denne uge afholder Europa-Parlamentet sin ordinære marts-samling i Strasbourg. Vi skal snakke om transport og fiskeri mandag den 10. marts, Kommissionens årlige arbejdsprogram tirsdag den 11. marts og det kommende topmøde, våbenkontrol, indgriben i Chad og energi onsdag den 12. marts. Torsdag den 13. marts skal vi drøfte udvikling og menneskerettigheder. Her er hele dagsordenen og mine to taler om Kommissionens arbejdsprogram og topmødet i Bruxelles:
Dagsorden

Europa-Parlamentet fylder 50

Onsdag den 12. marts kl. 15.00 vil Europa-Parlamentet højtideligt fejre sit 50-års jubilæum. I den anledning har jeg som det medlem, som har størst anciennitet blandt de nuværende medlemmer skrevet forskellige artikler om Europa-Parlamentet. Her er et link til disse artikler:

Du er velkommen til at citere eller bruge artiklerne.