Jens-Peter Bondes printside

Bonde om budgetkontrol 22.04.2008

Tale afholdt om budgetkontrol 22. april 2008

Hr. formand

Vi er nået langt med åbenhed og kamp mod svindel i EU, når vi sammenligner med udgangspunktet, da jeg blev valgt første gang i 1979.

Dengang gik gruppeformændene i spidsen med at tage af kassen. Først en limousine med chauffør betalt af Parlamentet, så hen i Medlemmernes Kasse og få business class betaling for samme rejse, og lidt til.

Nu er gruppeformændene i spidsen for oprydningen, men der er langt igen, og vi har fået et stort tilbageslag med flertallets beslutning om ikke at ville offentliggøre en revisionsrapport om fupansættelser.

Hvordan skal vi kunne være vogtere over de andre institutioner, når vi ikke engang tør rense os selv?

De store grupper bærer et stort ansvar for, at stemmeprocenten til EU-Parlamentet næste gang kan falde under 40 % og alvorligt svække de folkevalgtes legitimitet.

Jeg havde håbet, at jeg en dag skulle opleve at kunne stemme for et EU-årsregnskab, fordi der nu ikke var mere at kritisere, fordi vi gjorde, hvad der var muligt for at hindre plat og svig.

Men de store grupper anbefaler os igen at underskrive Kommissionens regnskab, selv om vi stadig ikke har adgang til at kontrollere regnskabet fuldstændigt. 

Hvad vil en revisor sige til et regnskab, hvor han ikke har adgang til at kontrollere alle bilag?

For fjorten år i træk har EU’s egen Revisionsret erklæret, at de ikke kan bekræfte de underliggende transaktioners rigtighed.

Så desværre, for 29 år i træk må jeg igen stemme mod godkendelse af regnskabet.

Men jeg vil også takke kollegerne i budgetkontroludvalget og andre i huset mange års fælles indsats med at rense EU.

Da jeg startede, mødte jeg i budgettet en person, som hed skummetmælk. Han fik 1,3 milliarder kroner og var den største danske modtager af EU-midler.

Jeg kunne ikke engang få en statistisk opdeling af, hvor meget f.eks. de største modtagere af skummetmælkspenge fik udleveret.

Fra næste år står alle modtagere af landbrugsstøtte på nettet, takket være vores fælles pres.

For fire år siden var Kommissionens arbejdsgrupper dybt hemmelige. Nu får vi også rådgiverne på nettet, takket være vores fælles pres.

Vi har i Kallas en god støtte i Kommissionen. Det vil jeg gerne takke for.

Jeg vil savne vores arbejdsfællesskab, når jeg forlader EU-Parlamentet den 9. maj.

Tak, kolleger, vi er nået langt, men ikke langt nok. Jeg er sikker på, I fortsætter arbejdet.