Forslag til samarbejdsaftale 47 paragraffer
Her kan du finde den såkaldte Samarbejdsaftale skrevet af Jens-Peter Bonde. I stedet for den forkastede Forfatningstekst kommer her et bud på, hvordan et samarbejde mellem de europæiske stater kan sammensættes med folkevalgte i førersædet i stedet for det nuværende, udemokratiske og anonyme EU-bureaukrati.
FORSLAG TIL SAMARBEJDSAFTALE I STEDET FOR NICE-TRAKTATEN OG DEN FORKASTEDE EU-FORFATNING
Indledning
Vi, de europæiske folk, har udarbejdet og stemt for denne europæiske samarbejdsaftale for at styrke vore demokratier og udbygge det over grænserne og for at lade krig og fattigdom gå over i historien.
Vi vil træffe fælles beslutninger og finde fælles løsninger til gavn for borgerne og en bæredygtig udvikling for hele kloden og dem, der følger efter os.
Vi vil koordinere og samarbejde mellem levende demokratier og skabe et fælles demokrati på de områder, hvor vi ikke selv kan lovgive effektivt i vore medlemslande.
Hvad vi kan beslutte selv, ønsker vi selv at beslutte demokratisk i vore lande.
Hvad vi ikke kan løse selv, vil vi beslutte så åbent, nært og demokratisk som muligt i Den Europæiske Union, i samarbejde med De Forenede Nationer.
Vort mål er at sikre fred og bæredygtig udvikling, tryghed, beskæftigelse og velfærd, sundhed, miljø og kulturel mangfoldighed.
1. Samarbejdets karakter
Den Europæiske Union respekterer FN, medlemslandenes forfatninger og denne aftales fordeling af beføjelser.
Landene og de fælles organer bistår hinanden og samarbejder loyalt.
Fælles EU-love går forud for medlemslandenes egne love på de nærmere bestemte og afgrænsede områder, hvor
EU gennem denne aftale har ret til at vedtage fælles love.
EU kan forhandle internationale aftaler med lande og organisationer, hvor EU kan vedtage fælles love. EU kan bistå landene i andet internationalt samarbejde.
2. Menneskerettigheder
EU tiltræder Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention og respekterer alle afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol og frihedsrettighederne i de nationale forfatninger.
3. Et fælles marked
Unionslove sikrer et fælles indre marked med fri bevægelighed for arbejdskraft, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed, fælles konkurrenceregler og forbud mod forskelsbehandling.
4. Fælles borgerrettigheder
Alle statsborgere i EU’s medlemslande har valgret til lokalvalg og valg til EU-parlamentet i deres bopælsland.
De kan færdes og rejse frit i hele Unionen og nyde beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder i tredjelande efter lovgivningens regler herom.
5. Tildelte beføjelser og nærhedsprincip
EU råder kun over de beføjelser, som tildeles med denne grundaftale. De anvendes med respekt for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Nærhedsprincippet betyder, at EU kun vedtager fælles bindende love, hvor landene ikke selv kan vedtage regler med samme effektivitet.
Proportionalitetsprincippet betyder, at EU’s love og handlinger ikke går videre end nødvendigt for at opnå de angivne mål.
6. De nationale parlamenter
De nationale parlamenter behandler alle forslag til unionslove og sikrer overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet.
De vedtager et årligt lovgivningsprogram, som bemyndiger Kommissionen til at udarbejde forslag.
Hvis 25 % af de nationale parlamenter udtrykker modstand mod et forslag til EU-lov, bortfalder det.
Hvert parlament kan klage til EU-domstolen for brud på nærheds- og proportionalitetsprincippet..
7. Beføjelsernes karakter
EU har ret til at vedtage bindende love og beslutninger på de områder, der er præciseret i denne aftale.
På alle andre områder har medlemslandene eneret til at lovgive. EU kan bistå med koordination og samarbejde, men ikke harmonisere medlemslandenes love og administrative bestemmelser. Samarbejdet kan resultere i ikke-bindende henstillinger og meddelelser.
Omfanget af EU’s beføjelser angives mere præcist for hvert område i et bilag til denne aftale. Beføjelserne kan kun udvides med enstemmighed og godkendelse fra medlemslandene.
8. Unionens beføjelser
EU har eneret til at lovgive om international handel og konkurrenceregler for det fælles marked.
EU kan lovgive for det indre marked, landbrug og fiskeri, transport, trans-europæiske net og energi og vedtage minimums-bestemmelser for social- og arbejdsmarkedspolitik, økonomisk, social og territorial samhørighed, forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd.
EU kan gennemføre fælles programmer for forskning, teknologisk udvikling, folkesundhed, udviklingsbistand og humanitært samarbejde.
9. Økonomisk politik
Medlemsstaterne koordinerer deres økonomiske politik for at sikre stabil vækst og fuld beskæftigelse. EU fastsætter nærmere regler for de lande, der har euro som fælles valuta.
10. Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Medlemsstaterne koordinerer deres udenrigs- og sikkerhedspolitik. Militær holdes uden for EU/ eller: og fastsætter nærmere regler for de lande, der har etableret et forstærket samarbejde om fælles militære styrker.
11. Tilskyndelses-foranstaltninger
EU kan give tilskud til aktiviteter for at beskytte og forbedre menneskers sundhed, industri, kultur, turisme, uddannelse og erhvervsuddannelse, civilbeskyttelse og administrativt samarbejde.
12. Unionens organer
EU har fælles organer, som tildeles beføjelser af medlemslandene. Organerne er EU-parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Ombudsmanden.
13. Magtens tredeling
EU-parlamentet og Ministerrådet deler den lovgivende myndighed og vedtager lovene og budgettet. Kommissionen og medlemslandene har den udøvende myndighed. Domstolen den dømmende.
14. EU-parlamentet
EU-parlamentets medlemstal og fordeling af pladser mellem landene vedtages ved en enstemmig afgørelse i Ministerrådet.
Medlemmerne vælges ved direkte og hemmelige valg for 5 år.
Europa-parlamentets forhandlinger er offentlige. Parlamentet vælger selv sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer.
EU-parlamentet træffer beslutning med almindeligt flertal blandt de afgivne stemmer og vedtager sin forretningsorden med 75 % flertal.
EU-parlamentet kan indenfor EU’s virkefelt udbede sig ethvert dokument eller bilag, eventuelt under fortrolighed.
EU-parlamentets løn- og arbejdsvilkår aftales med Ministerrådet, der træffer beslutning med enstemmighed.
15. Ministerrådet
Ministerrådet består af en minister fra hvert medlemsland. Ministerrådet koordinerer samarbejdet mellem medlemslandene og deler den lovgivende myndighed med EU-parlamentet.
Rådet beslutter med 75 % flertal blandt landene, hvis ikke andet er angivet. Et land kan anmode om, at flertallet også skal repræsentere 50 % af den samlede EU-befolkning.
Et land kan anmode om, at en sag ikke sættes til afstemning, hvis dets nationale parlament har bedt landets statsminister om at rejse sagen på det næste EU-topmøde.
Rådets forretningsorden, sammensætninger og valg af en eller flere faste formænd besluttes med enstemmighed. Formandskabet går på omgang mellem landene med 6 måneders mellemrum.
Rådets arbejdsdokumenter og samlinger er offentlige, når Rådet behandler love og i øvrigt, hvor der ikke besluttes en begrundet undtagelse.
16. Det Europæiske Råd
Stats- og regeringscheferne mødes i Det Europæiske Råd efter behov. De beslutter med enstemmighed. Lande kan afholde sig fra at stemme, uden det hindrer enstemmighed.
17. Kommissionen
Kommissionen består af et medlem fra hvert land, som vælges ved direkte og hemmelige valg sammen med valgene til EU-parlamentet.
Kommissionen vælger selv sin formand og sine næstformænd.
Kommissionen har den udøvende myndighed sammen med medlemslandene og har eneret på at foreslå love.
Kommissionen kontrollerer overholdelsen af EU-lovgivningen og kan gå til Domstolen med traktatbrudssager.
Kommissionen gennemfører budgettet og forvalter programmer og tilskudsordninger.
Kommissionen repræsenterer Unionen udadtil på de områder, hvor EU lovgiver for medlemslandene eller bemyndiger Kommissionen til at handle udadtil.
Kommissionen vedtager selv sin forretningsorden med 75 % flertal og udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed.
Kommissionen beslutter med almindeligt flertal. Den enkelte kommissær kan instrueres fra det nationale parlament om sin stemmeafgivning i Kommissionen, men skal forvalte sin portefølje i alle medlemslandes og borgeres fælles interesse.
Kommissærerne lønnes over EU’s budget.
18. Kommissionens virke
Kommissionens forhandlinger er offentlige, når den vedtager lovforslag og træffer politiske beslutninger. Begrundede undtagelser kan besluttes med 75 % flertal.
Kommissionen kan nedsætte arbejdsgrupper. Medlemskreds og arbejdsdokumenter er tilgængelige for EU-parlamentet, medmindre Parlamentet godkender en særlig undtagelse.
Kommissionens administrative beslutninger og handlinger kan kontrolleres fuldt ud fra Revisionsretten, Ombudsmanden, EU-parlamentet og de nationale parlamenters kontroludvalg.
19. Mistillid til Kommissionen
Hvis Råd eller Parlament udtaler sin mistillid til en kommissær, kan kommissæren afskediges af Domstolen.
Hvis et nationalt parlament udtaler sin mistillid til sin egen kommissær, vælger landet en ny.
Hvis Råd eller Parlament udtaler sin mistillid til den samlede Kommission, fortsætter den som forretningsministerium, indtil der er valgt en ny Kommission.
20. Revisionsretten
Revisionsretten består af en revisor valgt af hvert nationalt parlament.
Den kan udbedre sig ethvert bilag, hvor EU-midler har været anvendt helt eller delvist.
Den afgiver en årsrapport til EU-parlamentet om EU’s regnskab. Det indstilles til godkendelse eller forkastelse med almindeligt flertal blandt Revisionsrettens medlemmer.
Revisionsretten udøver sit hverv i fuldstændig uafhængighed og aflønnes over EU’s budget. Medlemmer kan kun afskediges af Domstolen efter indstilling fra et flertal i Revisionsretten.
21. Ombudsmanden
Ombudsmanden vælges af EU-parlamentet efter nyvalg blandt kandidater, som er eller har været ombudsmand i deres hjemland.
Ombudsmanden kan udbede sig ethvert dokument og enhver oplysning fra de europæiske organer.
Ombudsmanden behandler klager fra borgerne over EU’s handlinger eller mangel på samme og kan tage sager op af egen drift.
Ombudsmanden lønnes over EU’s budget og kan kun afskediges af Domstolen efter indstilling fra 75 % flertal i EU-parlamentet.
22. Arbejdsgrupper og udvalg
Den Europæiske Unions organer kan nedsætte forvaltningskomiteer, rådgivende udvalg og arbejdsgrupper. De virker under ansvar for det organ, som har nedsat udvalget.
23. Domstolen
Den Europæiske Unions Domstol består af en Højesteret og en eller flere underretter og specialiserede domstole.
Hver instans består af en dommer fra hvert medlemsland. Han/hun udpeges fra det nationale parlament efter nyvalg til det nationale parlament.
Som dommer og generaladvokat kan kun udnævnes personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig og som har udført et dommer- eller professorembede.
Dommerne og det øvrige retspersonale lønnes over EU’s budget og kan kun afskediges af Domstolen selv.
24. Domstolens virke
Domstolen vedtager selv sit proces-reglement og kan inddele sig i kamre.
Domstolen træffer beslutning med almindeligt flertal. Enhver afgørelse af en underinstans kan appelleres til en højere instans.
Ubemidlede borgere kan søge fri proces, hvis retssagen støttes af Ombudsmanden.
Domstolen afgør sager anlagt af et medlemsland mod et andet medlemsland eller en institution eller af enhver fysisk eller juridisk person.
Domstolen træffer afgørelse i præjudicielle spørgsmål om fortolkning af EU-ret efter forelæggelse fra myndigheder i medlemslandene eller et EU-organ.
Domstolen fortolker EU’s love. Nye fortolkninger af grundtraktaten skal godkendes af Ministerrådet med enstemmighed.
25. Højtstående repræsentant
Det Europæiske Råd indstiller en højtstående repræsentant, som vælges af EU-parlamentet, til at koordinere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Den højtstående repræsentant leder Udenrigsministrenes Råd og EU’s delegationer i tredjelande og internationale organisationer.
Den Højtstående repræsentant samarbejder med de kommissærer, der har ansvaret for udenrigshandel og udviklingspolitik.
26. Centralbanken
Det Europæiske Råd udnævner formanden og bestyrelsen for Det Europæiske System af Centralbanker og vedtager Centralbankens statut med enstemmighed.
27. Beslutningsformer
EU kan vedtage love og henstillinger, bekendtgørelser, afgørelser og udtalelser.
En lov er almengyldig og bindende i alle enkeltheder og går forud for medlemslandenes ret. En henstilling er ikke bindende. En afgørelse er bindende for den, den er henvendt til. En udtalelse er ikke bindende. Bekendtgørelser kan kun udstedes med hjemmel i lov.
Retsakter træder i kraft på det tidspunkt, der er angivet, eller 20 dage efter offentliggørelsen i EU-Tidende.
28. Initiativret
Kommissionen har eneret til at foreslå love. Ethvert organ og en million borgere kan ved deres underskrift opfordre Kommissionen til at fremsætte et lovforslag.
Kommissionen skal fremkomme med et forslag, hvis det støttes af 75 % flertal i det foreslående organ.
29. Bedre lovgivning
Enhver lov skal indeholde en dato, hvor den automatisk bortfalder uden ny vedtagelse.
Enhver bekendtgørelse udstedt af Kommissionen kan kræves behandlet som et lovforslag af et almindeligt flertal i EU-parlamentet eller Ministerrådet.
Alle retsakter begrundes og henviser til de forslag, initiativer, henstillinger, anmodninger og udtalelser, der er gået forud.
Alle erklæringer i tilknytning til lovgivningen er offentlige og uden juridisk betydning.
30. Finanser
EU’s budget finansieres af egne indtægter og vedtages som en lov med 75 % tilslutning i Ministerrådet og almindeligt flertal i EU-parlamentet.
Budgettet skal respektere en finansiel ramme på 1 % af EU’s samlede bruttonationalindkomst. Forhøjelser af rammen vedtages af landene med enstemmighed.
Der kan kun afholdes udgifter, som er hjemlede i en lov og opført som udgifter i et gyldigt vedtaget budget.
Ved manglende enighed om et nyt budget kan der for hver måned højst afholdes udgifter på 1/12 af de udgifter, der blev bevilliget sidste år eller er opført i forslaget til budget,
31. Kontrol med pengeanvendelse
Budgettet gennemføres efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning..
EU’s årsregnskab vedtages som en lov efter indstilling fra Revisionsretten.
Alle udgifter er offentligt tilgængelige, med mindre der med 75 % flertal vedtages begrundede undtagelser.
Medlemslandene og EU’s organer bekæmper svig og skal behandle forbrydelser med EU-midler på samme måde som forbrydelser mod medlemslandets egne midler.
32. Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Den Europæiske Union fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der kan ikke vedtages love. Domstolen kan ikke dømme.
Beslutninger tages med enstemmighed og kan indeholde særlige bestemmelser, som besluttes med 75 % tilslutning blandt landene. Hvis et land undlader at stemme, hindrer det ikke beslutninger med enstemmighed.
33. Forsvar
Den Europæiske Unions medlemslande kan stille militære midler til rådighed for fredsskabende aktioner besluttet af FN.
EU respekterer medlemslandenes forsvarspolitik, tilknytning til NATO eller status som neutralt land.
Det Europæiske Forsvarsagentur og en solidaritetsbestemmelse mod væbnet angreb kan gennemføres som forstærket samarbejde.
34. Forstærket samarbejde
Forstærket samarbejde kan etableres på alle områder med delte beføjelser, for udenrigs- og sikkerhedspolitik samt retspolitisk og politimæssigt samarbejde og skal respektere enhver EU-beslutning.
En beslutning om forstærket samarbejde tages enstemmigt med mulighed for, at lande afholder sig fra at stemme.
Forstærket samarbejde anvender EU’s organer og er underkastet fælles demokratisk styring og kontrol.
Administrative udgifter afholdes over det almindelige budget, med mindre loven beslutter noget andet. Aktionsudgifter afholdes af de deltagende lande, med mindre loven for mindre udgifter med enstemmighed beslutter at lade dem afholde over EU’s budget.
35. Lighedsprincippet
EU respekterer i alle aktiviteter princippet om borgernes og staternes lighed.
Borgerne har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Beslutninger træffes så åbent, demokratisk og tæt på borgerne som muligt. Borgerne kan frit danne partier og sammenslutninger til at udtrykke deres vilje.
36. Forhandlingsfrihed
EU respekterer parterne på arbejdsmarkedet og deres ret til at indgå frivillige aftaler og overenskomster om løn- og arbejdsforhold på nationalt plan og europæisk niveau.
37. Minimumsregler
Love om miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed, forbrugerbeskyttelse, personoplysninger og sociale forhold besluttes som fælles minimums-regler.
Hvert land har ret til at vedtage en mere omfattende beskyttelse af borgerne, såfremt reglerne anvendes uden forskelsbehandling.
38. Religion
EU respekterer kirkernes, religiøse sammenslutningers og konfessionsløse organisationers status og virke efter den nationale lovgivning.
39. Internationale aftaler
EU udvikler særlige forbindelser med sine nabolande, andre lande og internationale organisationer. EU kan med enstemmighed i Rådet og godkendelse af EU-parlamentet indgå aftaler med gensidige rettigheder og pligter.
40. Medlemskab i Unionen
Den Europæiske Union er åben for alle europæiske lande, som respekterer Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention fuldt ud. Ansøgning om medlemskab rettes til Ministerrådet.
Forhandlinger om medlemskab føres af Kommissionen efter Rådets retningslinjer. Forhandlingsresultatet afgøres med enstemmighed i Rådet og almindeligt flertal i EU-parlamentet.
Hvis et land groft overtræder sine forpligtelser, kan det udelukkes fra EU. Udelukkelse fordrer enstemmighed blandt de øvrige medlemslande, godkendelse fra 75 % af medlemmerne i EU-parlamentet og en kendelse fra Den Internationale Domstol i Haag.
Et land kan med 2 års varsel frivilligt udtræde af EU efter egen beslutning. Vilkårene for udtræden aftales mellem det udtrædende land og 75 % flertal i Rådet.
Eventuel uenighed afgøres bindende af Den Internationale Domstol i Haag. Et udtrådt land kan ansøge om nyt medlemskab efter de almindelige regler herom.
Landene meddeler selv, hvilke dele af deres territorier og besiddelser, der er omfattet af grundtraktatens bestemmelser.
41. Ejendomsret
De ejendomsretlige ordninger i medlemslandene berøres ikke af denne samarbejdsaftale.
42. Tjenestemænd
Vedtægten for tjenestemænd og øvrige ansatte og regler om tavshedspligt besluttes som lov.
43. Hjemsteder og sprog
Hjemsteder for EU’s organer, agenturer og det sproglige reglement besluttes enstemmigt i Ministerrådet.
44. Retlig kontinuitet
Tidligere traktater ophæves, hvis de ikke vedføjes denne samarbejdsaftale.
Love og domme fortsætter uændret, medmindre de ændres udtrykkeligt i bilag til denne aftale eller siden hen efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Protokoller og bilag til denne aftale har samme værdi som aftalens bestemmelser. Erklæringer har ingen juridisk betydning.
45. Traktat-ændringer
De nationale parlamenter og EU’s organer kan forelægge Rådet forslag til ændringer i denne samarbejdsaftale.
Ændringer besluttes med enstemmighed i Rådet og 75 % flertal i EU-parlamentet. De træder i kraft 2 måneder efter, de er ratificerede i samtlige medlemslande i overensstemmelse med de nationale forfatninger.
Såfremt indtil 10 % af landene ikke kan ratificere et enstemmigt besluttet forslag til ændring, findes en enstemmig løsning i Ministerrådet.
46. Ændringer i bilag
Bilag og protokoller til denne aftale kan ændres med enstemmighed blandt landene, medmindre et nationalt parlament eller en million borgere kræver efterfølgende ratifikation.
47. Varighed
Denne aftale er indgået for ubegrænset tid og træder i kraft 2 måneder efter, den er ratificeret af samtlige medlemsstater.
Ratifikations-brevene sendes til den italienske stats præsident, som opbevarer dem for Unionen.
Aftalen er udfærdiget på alle medlemsstaters officielle sprog. Teksterne har samme betydning.
SLUTAKT
Bilag, Protokoller og Erklæringer
Vigtige bilag:
De forskellige politikker og beslutningsformer skrevet sammen fra Nice-traktaten og del III i forslaget til forfatning for Europa
Samarbejdet med de nationale parlamenter om nærhedsprincippet. Det gule kort ændres til rødt kort.
De nærmere regler for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, FN-styrker, forsvarsagenturet og solidaritetsbestemmelsen
De nærmere regler for det retspolitiske og politimæssige samarbejde
Oversigt over samtlige eksisterende love med angivelse af ophørsdatoer, med mindre de fornyes efter samarbejdsaftalens bestemmelser
Oversigt over domme, hvor virkningerne for fremtiden ændres
Praktisk oversigt over nationale kompetencer, som ikke er omfattet af nogen EU-kompetence
Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention med angivelse af eventuelle forbehold for medlemslande og områder, hvor Unionen yder en yderligere beskyttelse