Fra Reform-traktat til CO2-traktat
Her er en kommentar om reform-traktaten.
Af Jens Peter Bonde
Medlem af EU-Parlamentet
For JuniBevægelsen
Først var det en forfatning. Så blev det i oktober til Lissabon-traktaten. Den 13. december vil det blive til CO2-traktaten…
Lederne af Den Europæiske Union samles først til et afrikansk topmøde i Lissabon den 8. og 9. december. Så vender de hjem til deres respektive hovedstæder for derefter at rejse til Lissabon igen den 13. december for at underskrive den nye Lissabon-traktat. Derefter rejser de videre til Bruxelles for at afslutte deres december-topmøde den 14. december.
De har alle deres egne private fly. Den anslåede pris i ekstra CO2-emissioner er omkring 250 tons, ifølge dagbladet Politiken. Den danske udenrigsminister rejste spørgsmålet på det seneste udenrigsministermøde. Der var ingen reaktion. De er ligeglade med deres egne CO2-emissioner.
Denne traktat-underskrivelse er ikke blot skadelig for miljøet. Traktaten er også CO2 for demokratiet. Langt den største overførsel af beføjelser går fra vælgerne og de folkevalgte medlemmer af de nationale parlamenter til hovedsageligt embedsmænd og ministre bag lukkede døre i Bruxelles.
Europa-parlamentet får mere indflydelse, men ikke så meget som vælgerne og medlemmerne af de nationale parlamenter taber. Det samlede demokratiske tab opvejes ikke af Europa-Parlamentets øgede indflydelse i beslutningsprocessen. Traktaten øger det samlede demokratiske underskud. Det er en slags CO2 for demokratiet. Modgiften er folkeafstemninger.