Det nationale kompromis
Når der er opnået politisk enighed om en traktattekst, skal landene ratificere traktaten, før den kan træde i kraft. Under visse omstændigheder kræver Grundlovens § 20, at der afholdes en folkeafstemning, før Danmark kan tiltræde en traktat.
Justitsministeriet vurderede, at dele af Maastricht-traktaten ville indebære en yderligere overladelse af beføjelser, som efter grundloven tilkommer de danske myndigheder (suverænitetsafgivelse), og da der ikke kunne opnås et flertal på 5/6 for traktaten i Folketinget, skulle der derfor afholdes folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten. Ved folkeafstemningen den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne ‘nej’ til traktaten.
Efterfølgende opnåede syv af Folketingets partier (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Det Radikale Venstre) enighed om det såkaldte nationale kompromis i oktober 1992. Det nationale kompromis dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de øvrige 11 EU-lande.
Her kan du læse Jens-Peter Bondes læsevenlige nationale kompromis:
Det_nationale_kompromis.pdf
