Service-direktivet
Den polske blikkenslager
I november 2006 vedtog EU-Parlamentet et forslag til service-direktiv, som var forhandlet på plads i Ministerrådet. JuniBevægelsen havde stillet ændringsforslag, som desværre alle blev forkastet.
Med det ene ændringsforslag ville vi give medlemslandene lov til selv at bestemme, om en tjenesteydelse skal organiseres i offentligt regi eller med private udbydere.
Holdningerne til dette vigtige spørgsmål varierer mellem landene. Hvis man har effektive offentlige hospitaler, er der ingen grund til at etablere private. Og omvendt. Det skal man kunne afgøre som vælger, og ikke kun ved at købe på et marked.
Med et andet ændringsforslag ville vi kræve mulighed for at forlange respekt for danske overenskomster. Et tredje ændringsforslag ville give landene mulighed for at lægge moms og lokale skatter på alle tjenesteydelser over et vist mindstebeløb.
Tre indlysende forslag, som ikke er afklarede i det vedtagne service-direktiv. EU-vedtagelsen er så uklar, at JuniBevægelsen har kaldt direktivet for “dommer-direktivet”. Det bliver op til Domstolen at bestemme det nærmere indhold.
Sådan bør man ikke lovgive.
Her er talen, der blev holdt under plenarbehandlingen af servicedirektivet
Jens-Peter Bonde har skrevet en artikel om service-direktivet til et lille hæfte udgivet af DEO, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet. Den kan du downloade her: Bonde_om_servicedirektivet_i_DEO-brochure.pdf
Her kan du downloade selve servicedirektivet.