EU-stat eller nyttigt og praktisk samarbejde
Her er en kommentar til Helge Rørtoft om EU-staten.
Af Jens-Peter Bonde
Medlem af EU-Parlamentet
for JuniBevægelsen (J.dk)
EU-landenes statsministre har nu vedtaget at omdanne EU-samarbejdet til en egentlig stat med en fælles statsforfatning, der går forud for de enkelte medlemslandes love og grundlove.
Den forkastede EU-forfatning skifter navn og spredes ud over 1500 sider traktattekst. Men samtlige juridiske forpligtelser er identiske i de to dokumenter. Jeg har gennemgået dem grundigt i en analyse, som kan hentes gratis på http://www.bonde.dk
EU-staten etableres ved at fjerne den hidtidige søjleopdeling og etablere EU som en såkaldt juridisk person. På alle samfundslivets områder får EU dermed mulighed for at indgå bindende internationale aftaler med alle andre stater og internationale organisationer.
En aftale med fælles EU-underskrift fortrænger alle nationale love og grundlove, hvis der skulle være modstrid. De fleste aftaler kan indgås med en flertalsbeslutning i EU. Aftalerne kan kun ændres ved at få et nyt flertal i EU til at forhandle en ændring.
Set fra alle andre lande bliver EU én fælles stat. Der vil stadig være forskellige flag i FN. De enkelte lande vil stadig kunne deltage i internationale aftaler, hvor EU ikke har kompetencen. Men det er mindre vigtige områder. EU bliver hovedaktøren og forsynes til formålet med en fælles præsident, en fælles regeringsleder og en fælles udenrigsminister til at repræsentere Unionen ude i verden.
Europa-Parlamentet får større virkeområde med ret til at stille ændringsforslag og påvirke lovgivningen, men de folkevalgte i EU overtager ikke den lovgivende magt fra de nationale parlamenter.
I EU er det fortsat Kommissionen og Ministerrådet i forening, som står for den lovgivende magt.
Kommissionen vil både have lovgivende og den udøvende magt med ukendte nye selvstændige gennemførelsesbeføjelser.
Alle statsfunktioner fra den danske grundlov vil eksistere på EU-niveau, inklusive fælles ydre grænser og et kommende fælles militær. Når den nye traktat virker som en statsforfatning, har funktioner som en statsforfatning og går forud for medlemslandenes grundlove er det en EU-statsforfatning.
Det er en EU-stat, som nu er til forhandling.
Forfatningen kan også ændres med enstemmighed mellem landene, men uden at vælgerne skal spørges igen. Derfor er det afgørende, at forfatningen sendes til folkeafstemning i alle EU-lande. Vi har til det formål skabt en fælles europæiske kampagne for folkeafstemning i alle EU-lande på hjemmesiden http://www.x09.eu
Statsministrene siger så, at man har taget alle forfatningstræk ud af teksten.
Det passer ikke. EU-rettens forrang går ud ad fordøren, men kommer udtrykkeligt ind gennem bagdøren med en henvisning til den dom, der etablerer EU-rettens forrang.
Ordet forfatning fjernes overalt, men sættes ind igen gennem en erklæring, der anerkender bl.a. den afgørelse, som kalder EU-retten for et forfatningssystem med forrang over landenes egne forfatninger.
De fælles grundrettigheder fjernes fra traktatteksten, men gøres juridisk bindende med optryk af forfatningens udgave af grundrettighederne i EU-Tidende - det nye Folketingstidende.
Hvert enkelt EU-land får ret til at melde sig ud af EU. Uden sammenligning havde man også den ret i Stalins Sovjetforfatning fra 1936. Det ændrer ikke karakteren af en ny statsforfatning.
Hvis vi skal have en sådan fælles stat, bør den i det mindste være demokratisk. Det er den ikke. Det er en korporativ statsdannelse med stor indflydelse til lobbyister, embedsmænd og ministre. Ægte føderalister må være lige så meget mod det foreliggende EU-stats-projekt som os, der har en anden tilgang til det europæiske samarbejde.
JuniBevægelsens vision for det europæiske samarbejde er en anden. Vi går ikke efter en fælles stat, men ønsker i stedet et nyttigt og praktisk samarbejde, som sigter mod at løse de problemer, vi ikke selv kan løse effektivt i de nationale parlamentariske demokratier. Hverken mere eller mindre.
Hvis en lov kan vedtages effektivt i folketinget, bør den vedtages der. For det er der, vælgerne stemmer. Hvis en lov ikke kan vedtages effektivt i folketinget, har vi ikke noget at miste, men kan tværtimod vinde noget medindflydelse ved at samarbejde med andre lande, også om fælles bindende lovgivning om f.eks. handel og miljø.
For handel skal det være ens regler. For miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse, sikkerhed, arbejdsmiljø, sociale forhold og dyrevelfærd ønsker vi fælles mindsteregler, hvor hvert land har ret til at indføre en højere beskyttelse.
Det er en tilgang til det europæiske samarbejde, som går efter nytte og praktiske resultater for borgere og virksomheder. Der er ingen ideologiske overtoner med euronationalisme, nationalsang, flag og nationaldag.
Disse symboler har statslederne taget ud af forfatningen. EU-Parlamentet har svaret igen med at ville forstærke promoveringen af symbolerne overalt. Så vi får mere EU-nationalsang, euroflaghejsning og EU-dagsfejring, samtidig med at vi forsikres om, at symbolerne for EU-staten nu fjernes.
I JuniBevægelsens vision findes ingen love, som kan vedtages af embedsmænd bag lukkede døre. Der er heller ingen personer, som ikke er valgt, som kan vedtage love. Der er åbenhed, nærhed og demokrati fra øverst til nederst.
Vi starter med at lade folketinget og de andre nationale parlamenter beslutte, hvor der skal vedtages bindende fælles regler, og hvor vi kun vil have praktisk samarbejde og koordination.
Det sker ved at vedtage det årlige lovkatalog og derigennem bemyndige Kommissionen til at udarbejde lovforslag. Det sker også ved en løbende kontrol af nærheds- og forholdsmæssighedsprincippet - subsidiaritet og proportionalitet på EU-sprog.
Kommissionen skal ikke længere være højtbetalte bureaukrater, der udpeges. De skal vælges og stå til ansvar over for vælgerne eller deres repræsentanter i de nationale parlamenter. Vi ønsker at fortsætte med en kommissær til hvert land, som skal vælges af det nationale parlament eller eventuelt direkte af vælgerne efter landenes egne valg.
Den nationale kommissær skal være det nationale parlaments tillidsmand i Bruxelles og som hovedregel møde op i folketingets Europaudvalg hver fredag. Afstemning i Kommissionen skal være efter mandat, og den danske kommissær skal til enhver tid kunne fyres.
Når den danske kommissær forvalter en europæisk portefølje, skal denne forvaltning kontrolleres af Europa-Parlamentet og Ministerrådet, og ikke alene fra det danske folketing. Det er afstemningen i kollegiet, som kan styres af danske vælgere. Ikke forvaltningen af den fælles portefølje.
Hvis kommissærerne bliver de nationale parlamenters tillidsmænd gør det ikke noget, at de har eneret til at stille lovforslag. For Europa-Parlamentet er et meget centraliserende organ, som man ikke skal give denne ret. EU-Parlamentet bør i stedet have vetoret mod alle europæiske love, så der ikke længere kan vedtages europæiske love, som ikke er vedtaget af folkevalgte i enten landenes parlamenter eller EU-Parlamentet.
I Ministerrådet vil vi give hvert land én stemme uanset størrelse og forlange, at 75 % af landene skal stå bag enhver lov, hvor der ikke kræves enstemmighed.
I EU-Parlamentet skal lovene have almindeligt flertal. Alle europæiske love skal samtidig behandles i de nationale parlamenter. Hvert land skal have mulighed for at nedlægge veto mod en lov, hvis statsministeren anmodes om at forsvare et veto på det næste topmøde.
Det er en struktur, som er effektiv for et europæisk samarbejde mellem nu 27 lande, og i fremtiden med al sandsynlighed væsentligt flere. Den sigter ikke mod ens regler på alle områder, men giver den nødvendige fleksibilitet. Der er ingen afstemninger efter folketal, som i forfatningen, der vil halvere den danske indflydelse og fordoble den tyske samt gøre det umuligt at optage nye store lande som Tyrkiet, Hviderusland og Ukraine.
Det er en struktur, hvor også Norge, Island og Svejts vil kunne føle sig hjemme og komme bort fra de nuværende aftaler, hvor de behandles som kolonier af EU - samt ikke mindst af deres egne parlamentsflertal, der foretrækker lydig underkastelse til EU-staten og endda sender soldater til EU-militæret, hvor Danmark har forbehold.
JuniBevægelsen virker ikke for at få Danmark ud af EU, men for at omdanne EU til et europæisk samarbejde, som opløser den gamle konflikt mellem tilhængere og modstandere ved at samle alle om nytte og praktiske resultater i stedet for euronationalisme.
77 % af alle EU-borgere ønsker folkeafstemning om forfatningen, kun 20 % er imod. Næste skridt er derfor at få folkeafstemninger i så mange lande, at der i det mindste er et land, som stemmer nej og giver os chancen for at starte på en frisk.
Hvorfor ikke vælge en direkte valgt forsamling til at lave en ny tekst, og et eventuelt alternativ, som så kan sættes til folkeafstemning i alle EU-lande, og det gerne på samme dag?
Det er muligt at lave en kort regelsamling, som kan være på en avisside. Jeg har gjort forsøget med 47 letlæste paragraffer, den kan også findes på hjemmesiden http://www.bonde.dk som et konkret udtryk for en anden vision om Europa.