Bondes Briefing 06.05.2008
I denne udgave af Bondes briefing kan du læse om Bondes sidste dage i Europa-Parlamentet og Europas næste præsident
Læs mereDokumentation udbedes om løgne i Irland
Jens-Peter Bonde tilbageviser de beskyldninger, som bl.a. Venstres Karin Riis-Jørgensen har fremsat mod ham i Politiken tirsdag d. 18. marts.
Karin Riis-Jørgensen siger til Politiken, at jeg har løjet om abort i Irland. Det er en alvorlig anklage. Dokumentation udbedes. Min tale i det nationale forum foreligger både på bånd og i udskrift.
Politiken skriver, at jeg har bragt abort ind i den irske EU-debat. Det er ikke muligt, den debat har været der længe, og jeg har lige så længe undgået at blande mig i den.
Jeg har derimod holdt foredrag om små lande og Lissabon-traktaten og i tilknytning hertil givet råd om, hvordan Irland kunne sikre deres særlige regler om direkte investeringer, beskatning af virksomheder og deres abortprotokol. Med andre ord råd om, hvordan man f.eks. kan få abort ud af debatten ved at sikre, at EU ikke kan blande sig.
Det er ikke svært. Irland har en protokol, som respekterer irsk abortlovgivning i Irland. Den irske statsminister er den eneste med en folkeafstemning. Han kan få hvad som helst formuleret i bindende protokoller, før folkeafstemningen. Han kunne søge sikkerhed for, at ingen bestemmelser i Lissabon-traktaten skal være til hinder for, at Irland kan opretholde sin lovgivning om og selv beslutte, hvorledes den eventuelt skal ændres, uden at Domstolen kan blande sig i det på de 3 følsomme områder.
Problemet er, at protokoller skal være meget klare for at virke.
Domstolen tolker afvigelser indskrænkende. De ser det altid som deres opgave at harmonisere og integrere. I Danmark har vi således oplevet, at vi ikke kan ændre i vores sommerhuslovgivning, uden at hele protokollen ryger. Vi har heller ikke fået sikkerhed for, at protokollen vil holde i forhold til Lissabon-traktaten. Vi har også fået vores beskatning af pensioner og vore landbrugsjordlove kendt ulovlig – trods alle forsikringer fra danske politikere ved valg og folkeafstemninger.
Lissabon-traktaten indfører et nyt ekstra Unionsstatsborgerskab ved siden af det eksisterende irske, danske etc.. (Det er behændigt udeladt af den danske oversættelse!) Der indføres også et nyt lighedsprincip mellem alle Unionens borgere. Hvis disse nye ting skal have mening, kan man næppe opretholde beskyttelsen i en gammel sommerhusprotokol, der i den grad diskriminerer udlændinge.
Tilsvarende kan det være svært for Irland at bevare deres afvigende regler, særligt den lave beskatning af virksomheder. Men abort kan også blive afgjort i EU. Der findes allerede en dom, som gør abort til en tjenesteydelse. Nu gøres ”retten til liv” til en fælles grundlæggende rettighed og dermed et fælles anliggende.
Men starter dette liv ved undfangelsen eller fødslen eller hvor derimellem? Den usikkerhed prøvede jeg at få udryddet allerede under det første konvent, men forgæves. Det er med sådanne uklare bestemmelser, man inviterer Domstolen til at lovgive og fastslå, hvornår livet begynder - og ender.
De kloge danske politikere har tidligere afvist, at der kunne være problemer med sommerhusene – og strejkeretten og EU. 18 december faldt dommen. Strejkeretten skal vurderes i lyset af den endnu mere grundlæggende ret til fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser.
Det skal være lovligt at arbejde i Danmark for lønninger, der ligger langt under normallønnen. Det skal være ulovligt at strejke imod dem.
Både i Charter- og forfatningskonventet foreslog jeg (sammen med LO) en protokol, der kunne modvirke en sådan dom imod den danske model. Desværre
forgæves, og nu sidder vi i saksen.
Det er ikke svært at forudsige den slags domme, hvis man kender til EU-rettens udvikling gennem domstolens aktivisme. Karin Riis-Jørgensen kender den og har selv opfordret Domstolen til at dømme sig til en lov, hun ikke kunne få vedtaget af folkevalgte og regeringer i EU. Hun ønsker Domstolens hjælp til at inddrage hele sundhedsområdet som en tjenesteydelse og dermed bygge videre på Domstolens tidligere dom om, at også abort er en tjenesteydelse, der kan sælges på et fælles (helst privatiseret) sundhedsmarked.
