Bondes Briefing 06.05.2008
I denne udgave af Bondes briefing kan du læse om Bondes sidste dage i Europa-Parlamentet og Europas næste præsident
Bondes sidste dage i Europa-Parlamentet
29 års medlemskab af Europa-Parlamentet slutter i denne uge. Jeg har aldrig fortrudt min beslutning. Det er den rigtige beslutning at sikre et køns- og generationsskifte i JuniBevægelsen og en fornyelse i Gruppen for Uafhængighed og Demokrati. Jeg vil ikke ophøre med mit politiske arbejde men koncentrere mig om at sætte den politiske dagsorden, kæmpe for folkeafstemninger og forberede valget til Europa-Parlamentet den 4.-7. juni næste år.
Her er min kalender for min sidste uge som medlem af Europa-Parlamentet:
6. maj
11.00 - 13.00: Sidste møde i Arbejdsgruppen om Parlamentarisk Reform
7. maj
14.00 - 15.00: Sidste gruppemøde som formand for IND/DEM-Gruppen med valg af ny medformand og præsentation af Bondes efterfølger Hanne Dahl, Spinelli-Bygningen ASP 1 E 2
16.00 - 17.30: Møde i den tværpolitiske gruppe SOS Demokrati med den irske forretningsmand og leder af nej-kampagnen Declan Ganley, Spinelli-Bygningen ASP 1 E 2
18.30: Bondes afskedsreception
Medlemmernes bar, Stueetagen i Spinelli-Bygningen
8. maj
11.00: Kort afskedsindlæg på plenarmødet før Bondes sidste afstemning. Formanden vil bekendtgøre, at Bonde forlader Parlamentet, og at Hanne Dahl overtager hans mandat.
14.50: Flight 2259 til København efter 29 år i Europa-Parlamentet
9. maj
Hanne Dahl overtager mandatet. Hun vil være til stede i Bruxelles fra den 7. maj og kan kontaktes på .(JavaScript must be enabled to view this email address) eller +45 22 88 15 38. Mit mobilnummer er +45 20 49 02 51 og mit belgiske mobiltelefonnummer er +32 47 31 32 322
Den næste europæiske præsident
Det er godt, at alle europæiske aviser og elektroniske medier har en omfattende dækning af valget af ny præsident næsten hver dag. Det er blot trist, at dækningen vedrører udvælgelsen af kandidater til det amerikanske præsidentvalg i hver lokalflække og ikke valget til præsident for Europa.
Vores præsident vil blive valgt af statsministrene bag lukkede døre. Kandidaterne til stillingen er dem, som ikke kan vælges til hverv i hjemlandet.
Den forhenværende britiske premierminister Tony Blair har sagt, at han er interesseret, men har mødt modstand fra den, som ikke ønsker at se den europæiske præsident som en konkurrent til Kommissionens formand.
Den afgående irske premierminister Bertie Ahern har også været nævnt, navnlig i de irske medier, som imidlertid også har omtalt han indblanding i korruption. Jeg har ikke hørt om nogen seriøs støtte til ham i korridorerne i Bruxelles.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen er også blevet nævnt som en kandidat i de europæiske medier. Grupperingen af liberale partier, som repræsenterer 5 regeringer mødtes for nylig og udpegede den finske statsminister Matti Vanhanen til at forhandle om en liberal post i den europæiske ledelse.
Fogh Rasmussen benægter offentligt, at kan er kandidat, men bruger det meste af sin tid til at rejse rundt for at samle støtte. Forleden, da han var på et officielt besøg et sted i hjemlandet, sagde han, at han ikke var ansøger til stillingen, da den endnu ikke var oprettet, men det er ikke hele sandheden. Jeg mødte ham i sidste uge, og hans afvisning var ikke overbevisende.
Og hvorfor ikke? Med fem statsministre kan de liberale regne med én stilling, hvis de enes indbyrdes og sår sig sammen med andre. Det er flere stillinger, der skal besættes. Stillingen som kommissionsformand vil muligvis igen gå til Barroso fra PPE-familien, og stillingen for udenrigsminister - den højtstående repræsentant - kan forblive hos socialisterne i form af Solana og med tiden en afløser som den tyske udenrigsminister Steinmeyer.
Blandt andre kandidater til denne stilling nævnes den svenske udenrigsminister Carl Bildt (PPE), den franske landbrugsminister og forhenværende kommissær Michel Barnier (PPE) og måske favoritten forhenværende kansler Wolfgang Schüssel fra Østrig, som vil være en ideel kandidat for dem, som ønsker en svag præsident (og en stærk kommissionsformand).
Og så der det stillingen som præsident, hvor man er i gang med at forhandle løn, personale, bil og privatfly i COREPER. Stillingen er afhængig af ratificeringen af Lissabon-traktaten i samtlige 27 medlemsstater - og folkeafstemningen i Irland den 12. juni samt forskellige retssager.
Stillingen som NATO-generalsekretær vil også være ledig fra 2009, hvor hollænderen går af. Stillingen som (formelt vice)-generalsekretær i Rådet efter den franske de Boissier og forskellige andre vigtige stillinger som bankdirektører ovs. kan også indgå i den endelige pakke af udnævnelser.
Forhandlingerne er gået i gang i korridorerne. Den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident Sarkozy og den stadig svagere britiske premierminister Gordon Brown har meget at skulle have sagt. Frankrig og Tyskland kan nedlægge veto mod hvilken som helst kandidat og muligvis besætte to af stillingerne. Men i sidste ende er de nødt til at nå til enighed med 18 andre statsministre.
Alle udnævnelser vil blive afgjort ved superkvalificeret flertal, dvs. 20 af de 27 statsministre. Dette flertal kan kun opnås, hvid der er noget til de tre største politiske familier, nord og syd, øst og vest, lille og stor. Men der kan ikke nedlægges nationalt veto, som det var tilfælde tidligere, hvor Storbritannien nedlagde veto mod den belgiske premierminister Dehaene og derefter Verhofstaedt til stillingen som kommissionsformand.
Santer og Barroso var ikke kandidater til stillingen som kommissionsformand. De blev håndplukket som kompromiskandidater i sidste ende. Den danske statsministers eneste chance for at få et velbetalt job i Bruxelles er at nægte, at han er ansøger, og blot acceptere en af topstillingerne i sidste ende, når de ikke kan enes om nogen anden i den endelige pakke.
Europa fortjener bedre. Alle de nævnte kandidater er politikere, som ikke kan vælge til endnu et mandat i deres hjemlande. I stedet for at vælge blandt dem, som ikke kan vælges, ville det være mere demokratisk med en virkelig europæisk valgkamp mellem dem, som skal lede os.
Hvorfor ikke vælge kommissærerne og de øvrige topledere ved direkte valg sammen med valget til Europa-Parlamentet den 4.-7. juni 2009? Alle medlemsstater kunne vælge deres kommissær, som derefter kunne mødes og fordele posterne mellem sig. Til valget af en europæisk præsident som i USA mangler vi stadig et fælles europæisk folk.
Vi kan kun gradvist udvikle et demokratisk Europa hvis vi begynder med at organisere et demokratiernes Europa, som bygger på afstemninger og valg og dermed på medvirken fra borgernes side.
Næste uge i Bruxelles
I denne uge er der en såkaldt mini-samling i Bruxelles onsdag den 7. og torsdag den 9. maj. I næste uge er der gruppemøder for at forberede maj-samlingen i Strasbourg. Men så er jeg ikke længere gruppeformand. Men mine ugentlige nyhedsbreve vil fortsætte.
