Bondes Briefing 25.04.2008
I denne ekstraudgave af Bondes Briefing kan du læse om Folketingets vedtagelse af Lissbon-traktaten - en afstemning som under 2/3 af folketingsmedlemmerne var mødt op til.
Læs også om sagen med de multinationale firmaers lobbykontor i selve Europa Parlamentet
Lissabon-traktaten vedtaget af et halvt folketing
Den 24. april vedtog folketinget, at Danmark kan godkende Lissabon-traktaten uden folkeafstemning. Beslutningen blev taget med 90 stemmer for og 25 imod. Der er 179 medlemmer i folketinget. Det er altså kun lige akkurat halvdelen, som har medvirket til den hidtil vigtigste beslutning i EU.
Grundloven kræver, at 150 af folketingets medlemmer skal stemme for overladelse af suverænitet. Det krav er ikke opfyldt. I stedet har partierne fået Justitsministeriet til at fremstille en surrealistisk redegørelse om, at Lissabon-traktaten ikke tilføjer noget som helst nyt til Unionens rækkevidde.
Unionen råder i dag over en række beføjelser, som aldrig er overladt lovligt. Med Lissabon-traktaten kan Kommission, Råd, Parlament og Domstol fortsatte ekspansionen af Unionens regelværk på områder, som ikke er eller bliver overladt til Unionen.
Jeg har stillet over 700 enkle spørgsmål til den nærmere forståelse og afgrænsning af traktaten. Der er meget få seriøse svar. Regeringen har f.eks. stadig ikke givet et eneste eksempel på en lov, der kan vedtages under forfatningen, men ikke under Lissabon-traktaten. Jeg har sågar lovet god rødvin, men har den stadig stående.
Der er altså ingen forskel i mulige forpligtelser efter den forfatning, der skulle have været til folkeafstemning 27. september 2005, og den Lissabon-traktat, hvor folkeafstemningen nu er aflyst.
Grundloven kræver, at beføjelser overlades ved lov, og folketinget skal præcisere det ”nærmere bestemte omfang”, hvor EU kan vedtage bindende regler og beslutninger og domme i stedet for danske myndigheder. Tænk, at de så ikke kan nævne en eneste dansk lov, hvor EU-bestemmelser ikke kan få indflydelse. Vi har et folketing, som er fuldstændig kold over for grundlovens bestemmelser om, at beføjelser kun kan overlades ved lov og i nærmere bestemt omfang.
Kernen i Lissabon-traktaten er at overlade lovgivningsmagt på 49 nye områder fra de nationale parlamenter til EU. Hertil kommer 19 områder, hvor EU kan vedtage beslutninger med enstemmighed i dag, og fremover med flertalsbeslutninger. Herudover får statsministrene med Art. 48 TEU en generel fuldmagt til selv at ændre traktatens regler, så de sidste områder også kan gå fra enstemmighed til flertalsbeslutninger.
I Tyskland har man talt sig frem til, at 84 % af de tyske love kommer fra EU, allerede nu. Med Lissabon-traktaten kan der ikke være ret meget selvstændig lovgivning tilbage for medlemslandene. Alligevel meddeles det samtidig med vedtagelsen af Lissabon-traktaten, at folketinget vil have deres egen løn op med 22 %.
Jeg ville gerne give de folkevalgte en rimelig løn, hvis de til gengæld ville holde grundloven og passe arbejdet. Dvs. lovgive selvstændigt, hvor det er muligt og medvirke aktivt ved tilblivelsen af regler i EU på de mange områder, hvor landene ikke længere kan lovgive effektivt selv. Og præcisere, hvor de lovgiver selvstændigt, og hvor de giver EU lov til at vedtage bindende regler.
Afsløring af de multinationales lobbyvirksomhed
28 førende multinationale selskaber har deres egne lobbykontorer i Europa Parlamentet. Ifølge de oplysninger der kom frem på mødet i formandskonferencen, har medlemmer af Parlamentet angiveligt været involveret i lobbyvirksomhed uden at oplyse deres grupper om det.
Det er helt uacceptabelt at det er sådan, og jeg har bedt Parlamentets ledelse om at gennemføre en fuldstændig undersøgelse af, hvordan denne hemmelige lobbygruppe kunne blive dannet bag om ryggen på alle gruppeformændene.
På minisamlingen 8. maj skal parlamentet træffe beslutning om lobbyisme – det skal nok blive interessant. Det er samtidigt sidste dag jeg kommer til at stemme i Europa Parlamentet.
Du kan læse dokumentet om de multinationales lobbykontorer i selve Parlamentet her.
Læs mere her: European_Business_and_Parliament_Scheme.pdf
