image
image

Bonde



image


image


Link til EU-democrates
26. February 2008   print   send til ven

Bondes Briefing 26.02.08

I denne uge kan du læse om svindel med sekretariatsgodtgørelsen i Europa-Parlamentet samt Vaxholmsagen og afstemning om Lissabon-traktaten i Europa-Parlamentet i sidste uge.

Svindel i Europa-Parlamentet
En 92-siders intern revisionsrapport er blevet anbragt i et hemmeligt læserum for medlemmer af budgetkontroludvalget. Rapporten omhandler medlemmernes svindel med sekretariatsgodtgørelsen. Revisoren, der har udfærdiget rapporten, har set nærmere på 167 udbetalinger for ca. 40 medlemmer og fundet begrundet mistanke for svindel med skatteydernes penge fra 2004-06.

Medlemmer er mistænkt for at have snydt med skatter, social sikring og moms. Der er også tilfælde, hvor assistentlønningerne er sat direkte ind på medlemmernes egen konto.
I et tilfælde blev pengene sendt til dagsinstitutioner og i et andet tilfælde til en tjenesteudbyder, der handlede med træ. I mere end halvdelen af 22 undersøgte servicekontrakter var arbejdsgiverens registreringsnummer forkert. I et tilfælde fik en assistent en julebonus, der var 19,5 gange højere end hans månedlige løn.

Ingen navne er nævnt i rapporten. Jeg har derfor bedt udvalget om at offentliggøre rapporten. Jeg har ikke selv læst den, da jeg ville have været nødt til at underskrive en erklæring om, at jeg ikke ville citere fra rapporten.

Mistanken om svindel er ikke ny. For et par år siden viste et internt dokument fra præsidiet, at der var fejl i 84 % af kontrakterne. Vi har igennem mange år diskuteret mulige reformer. 10 gange har jeg foreslået en simpel reform: Udbetal pengene direkte til den ansatte og etabler et offentligt register over de ansatte. Så er det op til vælgerne at dømme om, hvorvidt familiemedlemmer bør være ansat eller ej. Svindlen ville også forsvinde automatisk, eftersom ingen snyder, når det er kendt af alle.

Europa-Parlamentet har bedt et østrigsk medlem Hans-Peter Martin om at tilbagebetale penge for en formel fejl. Denne hemmelige rapport handler imidlertid ikke om formelle fejl men om decideret snyderi. Parlamentet handler dobbeltmoralsk, når de beder et medlem tilbagebetale pga. en formel fejl, der findes i 84 % af alle kontrakter, og som de ikke kræver tilbagebetaling for på trods af mistanke om reelt snyd.

EU-Parlamentet får et meget negativt image ved at holde denne rapport hemmelig. Hemmelighedskræmmeriet blev forsvaret af de to største politiske grupper i Parlamentet nemlig PSE og PPE. 10 medlemmer af budgetkontroludvalget bad skriftligt om et navneopråb mht. offentliggørelsen af rapporten. Formanden for udvalget, det østrigske PES-medlem Herbert Bösch, nægtede at tillade denne afstemning.

Hemmelighedskræmmeriet vandt med 21 stemmer mod 14
Sent tirsdag eftermiddag stemte budgetkontroludvalget om hvorvidt offentliggørelsen af det interne dokument skulle sættes på dagsordenen eller ej. Det blev afvist med 21 stemmer mod 14. Medlemmer fra de to største grupper stemte for at hemmeligholde den, hvorimod medlemmer fra de mindre grupper stemte for offentliggørelse.

PPE-gruppen valgte for at ændre balancen 7-8 tyske CDU-medlemmer i sidste øjeblik før afstemningen. De vandt. Vi og skatteyderne tabte! Medlemmer af Europa-Parlamentet kan blive ved med at snyde med sekretariatsgodtgørelsen indtil næste valg i juni 2009. På det tidspunkt skal der etableres nye regler for at undgå at diskutere spørgsmålet med skatteyderne - og vælgerne.

I dag hørte jeg rygter om, at der eksisterer en endnu mere fortrolig rapport, der ikke engang kan ses af medlemmer af budgetkontroludvalget. Denne rapport skulle indeholde alle navnene på de medlemmer, der er mistænkt for svindel. Denne rapport burde omgående overgives til OLAF og rapporten uden navnene offentliggøres for at genvinde parlamentarisk autoritet.

Vaxholm-sagen i Folketinget
Fredag den 22. februar var jeg i Folketingets Europaudvalg sammen med formanden for JuniBevægelsen, Hanne Dahl. Vi havde bedt om et såkaldt foretræde. Det er en ret, som alle danske statsborgere har. For to uger siden fik aktive medlemmer af fagbevægelsen foretræde om de problemer, der er opstået som følge af dommen i Vaxholm-Laval-sagen af 18. december.

Vi fremlagde en mulig løsning: En protokol, som skulle neutralisere konsekvenserne af den revolutionære retssag, som ellers vil ødelægge den danske flexcurity-model. Det er fult ud legalt at arbejde for 1 euro i timen i Danmark. Men ingen gør det, fordi vi har en velorganiseret arbejdsstyrke, hvor 85 % er medlemmer af en fagforening.

Danskerne får den løn og de arbejdsvilkår, der er nedfældet i frivillige kollektive overenskomster, og de går ikke i strejke imod deres egne aftaler. Høje lønninger og et højt uddannelsesniveau giver sig udslag i en høj produktivitet og konkurrenceevne. 800.000 danskere skifter job hvert år, fordi det er nemt både af ansætte og afskedige. Det er nemt for folk at finde et nyt job.

Vi mangler arbejdskraft, samtidig med at vi outsourcer mange arbejdspladser. Hver gang vi outsourcer skaber vi nye arbejdspladser i hjemlandet. Hvem kan være interesseret i at ødelægge dette nærmest perfekte system?

Kommissionens bureaukrater og EU-Domstolen!

Efter deres opfattelse skal alt være identisk. Hvis en lettisk løn er god not for en lette i Letland er den også god nok for en lette, som arbejder i et skandinavisk land. Kommissionens bureaukrater og dommerne i Luxembourg vil kun respektere en statslig vedtaget minimumsløn eller kollektive overenskomster, der er ophøjet til lov.

I dommen fra den 18. december fortolkede Domstolen traktatprincippet om fri bevægelighed som værende i strid med strejkeretten. Strejkeretten må ikke forstyrre den fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser. Det er grunden til, at vi har foreslået denne protokol.

Konsekvenserne for Irland, Frankrig og andre medlemsstater med minimumslønninger
I Irland er minimumslønnen € 8.50 i timen, men kun få irere vil arbejde for denne løn. De har også deres kollektive overenskomster og højere lønninger. Efter Laval-dommen er det nu lovligt at betale de mange udenlandske arbejdstagere i Irland minimumslønnen, mens det er forbudt for fagforeningerne at organisere strejker mod minimumslønnen.

Min kollega, Kathy Sinnott, har derfor foreslået en lignende protokol, som skal vedføjes Lissabon-traktaten inden den endelige ratificering. I Irland skal de have en folkeafstemning, muligvis den 29. maj. Lad os se om den irske regering vil foreslå en protokol, når statsministrene mødes til topmøde i Bruxelles den 14. marts.

Vaxholm-sagen i Europa-Parlamentet
Tirsdag den 26. februar arrangerer Europa-Parlamentets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg en offentlig høring om Vaxholm-sagen. Høringen er så vigtig, at jeg vil forlade mit eget udvalg for at følge debatten om mulige fortolkninger og konsekvenser. Resultatet berører dagligdagen for millioner af europæiske familier men vi kan næppe regne med pressens bevågenhed, idet den er mere interesseret i dagsaktuel strid og kævl end den komplicerede beslutningstagning i EU.

Onsdag den 20. februar stemte vi om Corbett-de Vigo-betænkningen om Lissabon-traktaten. Et ændringsforslag mod Vaxholm-Laval-dommen blev forkastet med 568 stemmer mod 64. Tre af de fem danske socialdemokrater stemte for ændringsforslaget sammen med alle svenske socialdemokrater. Formanden for Det Europæiske Socialdemokratiske Parti, forhenværende statsminister Poul Nyrup Andersen stemte overraskende mod ændringsforslaget sammen med én af sine kolleger. Repræsentanten for Socialistisk Folkeparti, Margrete Auken, stemte også imod fagforeningernes ret til at strejke.

Men alle er ligeglade - det er trods alt kun borgernes løn. Europa-Parlamentets medlemmer kan selv tage for sig af retterne.

Ændringsforslag 36 del 1:
“tager afstand fra, at de nugældende traktatbestemmelser, som Domstolen netop har taget udgangspunkt i for at begrunde social dumping og tilsidesætte arbejdstagernes ret til kollektive kampskridt til fordel for princippet om fri udveksling af tjenesteydelser (Vaxholm- og Viking Line-dommene), er medtaget fuldt ud i Lissabontraktaten;”

Her kan du se, hvordan medlemmerne stemte til denne del af ændringsforslaget

Ændringsforslag 36 del 2:
“kræver, at retten til kollektive kampskridt fortsat skal henhøre under medlemsstaternes eksklusive kompetence;”

Se her, hvordan medlemmerne stemte til anden del af ændringsforslaget

Lissabon-traktaten blev godkendt med 525 stemmer mod 115
Corbett-de Vigo-betænknigen, der blev gennemået i sidste uges briefing blev godkendt af Parlamentet med 525 stemmer mod 115. Her er listen over, hvordan medlemmerne stemte. Jeg tvivler på, at der er et eneste medlem, der har læst den endelige udgave af Lissabon-traktaten. Men nu har de godkendt den - uden at skabe mulighed for, at de mest basale spørgsmål blev stillet, besvaret og debatteret forud for afstemningen.

Se her, hvordan medlemmerne stemte til betænkningen om Lissabon-traktaten

746 spørgsmål til den danske regering
Jeg har stillet 746 spørgsmål til den danske regering, som skal besvare dem før den endelige danske afstemning. Det er ikke et eneste polemisk spørgsmål, kun spørgsmål om fortolkning. Jeg har også rejst mange af spørgsmålene i Europa-Parlamentet over for Kommissionen og Rådet

Nordisk samarbejde i Nordisk Råd
Torsdag den 28. februar fra kl. 17.00 til 18.30 skal jeg tale under et offentligt møde i Nordisk Ministerråd i Store Strandgade 18 i København om nordisk samarbejde i EU. Jeg skal debattere med Venstres leder i Folketingets Europaudvalg, Michael Aastrup Jensen.

Jeg fremsatte nogle provokerende bemærkninger under det sidste møde i Nordisk råd. Jeg vil forberede nogle gode forslag for at genoplive det nordiske samarbejde. Ikke som et alternativ til EU, men som et samarbejde inden for EU.

Møder i Irland og Næste uge i Bruxelles
Fredag den 29. februar skal jeg deltage i et aftenmøde i Waterford i Irland. Lørdag den 1. marts skal jeg tale på universitet i Cork og om aftenen i Tipperary. Jeg forklarer og diskuterer om traktaten, men jeg fører ikke kampagne for et nej. Møderne tilrettelægges af min hårdtarbejdende kollega, Kathy Sinnott.

Jeg skal tilbage til Irland den 6. marts for at deltage i et mere formelt møde i Det Nationale Forum i Dublin.

I Bruxelles er der gruppeuge, hvor de politiske grupper forbereder den kommende plenarsamling.


image


image

Politikområder