Bondes Briefing
I briefingen i denne uge, kan du læse den allernyeste version af Jens-Peter Bondes bog, der er en kritisk gennemgang af Lissabon-traktaten. Endvidere kan du læse om, hvordan Europa-Parlamentets Forfatningsudvalg stemte om godkendelse af Lissabon-traktaten.
Jens-Peter Bonde
Ny bog om Lissabon-traktaten
Fjerde omredigerede og udvidede udgave af min kritiske gennemgang af Lissabon-traktaten kan nu downloades gratis her på dansk. Den engelske udgave er ved at blive oversat og vil blive offentliggjort snarest. Du kan sende en e-mail til .(JavaScript must be enabled to view this email address), så skal vi nok sende dig en udgave, så snart den er færdig.
Parlamentet godkendte Lissabon-traktaten med 20 stemmer mod 6
Europa-Parlamentets Forfatningsudvalg har stemt om Corbett-de Vigo-betænkningen om godkendelse af Lissabon-traktaten. Den endelige betænkning godkendtes med 20 stemmer mod 6. Det er det bedste resultat nej-siden nogensinde har opnået i dette udvalg, der hovedsageligt består af svorne EU-tilhængere. Vore gruppemedarbejdere havde udarbejdet 84 ændringsforslag i mit navn. De fleste af dem blev sat under afstemning under ét af udvalgsformanden Jo Leinen for at undgå at bruge tid på uønskede ændringsforslag.
Europa-Parlamentet spiller ingen formel rolle i godkendelsen af traktatændringer. Godkendelsen er et rent politisk tiltag.
Udvalget havde fastsat fristen for at stille ændringsforslag til den 8. januar, før medlemmerne officielt havde modtaget traktaten, og før der forelå en konsolideret udgave. Jeg foreslog en forlængelse af fristen for at give os mulighed for at læse teksten før vi indgav vore ændringsforslag. Det blev afvist med samtlige stemmer mod de EU-kritiske medlemmer af udvalget.
Det er muligt, at de vil læse teksten efter vedtagelsen. Hvorfor er tilhængerne ikke interesserede i at vide i detaljer, hvad det er de godkender.
De meget informerede og dygtige ordførere havde ikke læst det, de indstillede til godkendelse. Jeg spurgte formanden for Rådet, om han kunne forklare de yderligere 8,500 ord i december-udgaven i forholdt til oktober-udgaven og den forkastede traktat. Det kunne han ikke. Han gav derefter ordet til en sagkyndig, som han havde med. Hun kunne heller ikke, selv om hun dog kom med et eksempel. Ordførerne kunne heller ikke forklare det, og de var ikke en gang klar over, at der var 8500 nye ord.
Der er vores arbejde at udøve parlamentarisk kontrol Det er vores pligt at stille spørgsmålstegn ved forskellige fortolkninger. Det er vores opgave at forklare detaljerne. Ingen kan forklare, hvorfor der i den danske oversættelse af traktaten er - mindst - to alvorlige oversættelsesfejl. Den danske udgave indeholder simpelthen ikke de to nyskabelser, nemlig det “komplementære” unionsborgerskab eller den grundlæggende ændring i proceduren for udnævnelse af kommissærer, hvor de nationale “indstillinger” med hensyn til nationale repræsentanter ændres til “forslag”, mens der på alle øvrige sprog anvendes det meget vagere “henstilling”(suggestion).
Det betyder, at kommissionsformanden kan beslutte, hvilke repræsentanter fra medlemsstaterne han vil optage i sin kommission. Det vil dermed blive Bruxelles, der repræsenteres med en statsborger fra 2/3 af medlemsstaterne og ikke længere medlemsstaterne, der repræsenteres i Bruxelles.
Jeg rejste spørgsmålet i Folketingets Europaudvalg i fredags. Jeg fik ikke noget svar - men formanden Sven Auken lovede i det mindste, at vi kunne stille alle mulige spørgsmål i løbet at de næste to uger og så få skriftlige svar fra udenrigsministeriet i udvalget. Jeg vil formulere mine spørgsmål nu, hvor jeg kan læse hele teksten. Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til .(JavaScript must be enabled to view this email address).
Corbett-de Vigo-betænkningen vil blive sat under afstemning under plenarsamlingen fra den 18. til den 21. februar i Strasbourg.
Diktatorisk magt til Europa-Parlamentets formand
På det samme udvalgsmøde (Forfatningsudvalget) godkendte alle medlemmer med undtagelse af de EU-kritiske og De Grønne en ny fortolkning af forretningsordenen. Europa-Parlamentets formand får beføjelse til at afgøre, om en anmodning fra et medlem om afstemning ved navneopråb er et virkeligt ønske eller blot et forsøg på at forsinke sagsbehandlingen, hvorfor den kan afvises.
Ifølge forretningsordenen kan en politisk gruppe eller 40 medlemmer anmode om afstemning ved navneopråb, så offentligheden kan få indblik i, hvordan deres folkevalgte repræsentanter har stemt. Jeg vil sandelig gøre brug af denne ret i forbindelse med afstemningen om godkendelsen af den ulæste og omdøbte forfatning. Vi vil så se, om formanden tør bruge de diktatoriske beføjelser, som han bad udvalget om.
Under sidste mødeperiode bad min gruppe om afstemning ved navneopråb om alle vigtige afstemninger. Det fik vi, og det gik meget hurtigere end de normale og unøjagtige afstemninger ved håndsoprækning. Motivet for at undgå afstemninger ved navneopråb kan derfor ikke have noget med tid at gøre.
De konsoliderede udgaver er på vej
Vi oplevede imidlertid ikke kun nederlag på mødet. Jag vandt en stor sejr i det samme Forfatningsudvalg i sidste uge. Formanden for Rådet, Sloveniens udenrigsminister Rubel, gave endelig efter og accepterede, at Rådet skulle udarbejde en konsolideret udgave af de nye traktater.
Den 17. december offentliggjorde Rådet en stak ændringer, som ingen kan læse med undtagelse af nogle ganske få eksperter. Og selv for dem er det vanskeligt. Jeg udarbejdede en læservenlig udgave af Nice-traktaten og forfatningen og jeg er nu ved at udarbejde en lignende læservenlig udgave af Lissabon-traktaten.
Når man udarbejder et alfabetisk indeks med over 3000 ord, er man nødt til at konsultere teksten meget ofte. Jeg tror ikke, der er nogen i Europa. der har læst teksten så mange gange, som jeg har. Men selv for mig er det vanskeligt at bevare overblikket over alle ændringerne og huske de nye artikelnumre, der er blevet ændret 4 gange for at gøre læsningen umulig.
Efter det vellykkede møde med Rubel, lovede chefen for Rådets Juridiske Tjeneste, Jean Claude Piris, at offentliggøre sin egen udgave med angivelse af ændringer, så de er nemme at se. Jeg håber den snart kommer.
I mellemtiden har Folketinget offentliggjort en konsolideret udgave. Den findes på http://www.euo.dk, tlf. +45 33 37 33 37. En trykt udgave kan bestilles gratis. Den britiske tænketank http://www.OpenEurope.org.uk har udarbejdet en uofficiel engelsk udgave med en nyttig sammenligning med den forkastede forfatning. En irsk udgave med ændringerne angivet i fede typer skulle være på vej.
Rådet kunne på ingen måde undgå konsoliderede udgaver. Den politiske pris for at nægte at trykke dem var simpelthen for høj. I sidste ende vandt vi dette slag. Samtidig kan vi grine af Ungarn, der ratificerede en traktat, som de ikke en gang havde modtaget, da 385 medlemmer af det nationale parlament stemte for den 17. december med kun 5 stemmer imod, mens 14 hverken stemte for eller imod. Det er virkelig blind tillid og minder mig om en anekdote om en samtale mellem den tyske forbundskansler Kohl og den danske statsminister. Kohl spørger: Hvad er klokken? Svaret er: Hvad vil De have, den skal være?
Næste uge i Bruxelles
Onsdag den 30 og torsdag den 31. januar afholder Europa-Parlamentet endnu en såkaldt mini-mødeperioden i Bruxelles. Her er dagsordenen. I næste uge er der såkaldt valgkredsuge, hvor der ikke afholdes officielle møder i Parlamentet. Medlemmerne kan rejse udenlands på delegationsmøder eller andre møder eller arbejde hjemme i deres valgkreds.
